Mange familier tog turen forbi Hjem-Is depotet i Kolding, hvor der var åbent hus – og gratis is.
Der var søndag formiddag en livlig trafik til Hjem-Is depotet på Venusvej i det nordlige Kolding. Her var der nemlig det årlige åbent hus. Og folk stod i kø, da der blev åbnet klokken 09.
Flere hundrede børn og voksne stod i kø – de ville nemlig smage på de gratis is. Og så var der blandt andet også konkurrencer og man kunne komme en tur ind på fryselageret, hvor alle is opbevares inden de køres ud med de velkendte blå Hjem-Is biler. Børnene kunne også prøve, at sidde på førersædet i en Hjem-Is bil og ringe med klokken.
De besøgende fik ihvertfald en god oplevelse ved årets åbent hus hos Hjem-Is.
Arrangementet sluttede klokken 12.
Se billederne øverst i artiklen…