Læserbrev af Hans Holmer (SF), gruppeformand for SF og byrådsmedlem, Skovbogade 8, 6000 Kolding.
Der har i alt for mange år brugt for meget tid og kræfter på at snakke om dem der ikke bor i kommunen.
Lad os nu bruge vores energi, og skabe nogle gode livsbetingelser på os der rent faktisk bor her i kommunen.
Jeg vil gå forrest i et nyt byråd om at investeres massivt i vores folkeskole, daginstitutioner, vores sårbare, natur, fritidsfaciliteter- og kulturliv. Det vil jeg først og fremmest til glæde for så os der bor i Kolding kommunen, så vi får en bedre hverdag og fremtid.
-Men jeg er også sikker på, at når du så taler med andre folk i din familie, med dine venner og bekendte og de hører om vores gode tilbud vi har i Kolding kommune, så vil det måske få nogen til at flytte hertil. Det kan så være en sidegevinst. Men det skal ikke være der vi som politikker lægger alt vores fokus
Vi skal sammen bygge videre på alt det gode i kommunen. Vi er en historisk kommune. Vi har en aktiv midtby der er under god udvikling. Vi har noget fantastisk natur. Vi har stærke centerbyer og landsbyer. Vi har gode folkeskoler og daginstitutioner, som dog er under pres. Vi har et stærkt kultur- og fritidstilbud, som vi også kan udvikle. Vi har en god ældrepleje, som vi helt sikkert kan gøre endnu bedre. Og vi har væresteder som vi også kan give et løft.
-JA vi har mange styrker i Kolding kommune. Lad os nu sammen løfte vores kommune og sikre et godt liv for os der allerede bor i kommunen.
-Hvis vi så hver især fortæller om det fantastiske smørhul Kolding kommune er, når vi møder andre mennesker, så er jeg sikker på at kommunen går en lys fremtid i møde.