Kolding Netavis

Fokus på liberal byplanlægning

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Nikolaj Steffenauer (LA). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Nikolaj Steffenauer (LA), politisk leder, Liberal Alliance Kolding, Vestervænget 1a, 6000 Kolding.

Tak til Jørn Chemnitz (SF) for at byde mig velkommen i debatten.

Det ville være så skønt, hvis du og byrådet var mere liberale – Det må vi gøre noget ved til valget. For jeg er næppe fortaler for status quo.

Hvis du hørte mig sige at vi skal lægge låg på det frie marked, skal jeg beklage – for det var ikke det jeg skrev, ej heller nogensinde hvad jeg har ment. Men fin vinkel til den fortsatte debat.

Vi skal have de erhvervsdrivende i Kolding som vi kan få. Det vi ikke skal, er at etablere flere lyskryds på Vejlevej. Der er så rigeligt af dem i forvejen. Og det dur jo slet ikke når der i mobilitetsplanen står at hele kørebaner skal gøres til samkørsels- og busbaner – det mindsker ikke problemerne på Vejlevej.

Så velkommen til flere og mange butikker – vi skal bare turde hjælpe dem til at placere sig gavnligt for Kolding.

Tak for at gøre mig opmærksom på 2050 planen – som er en proces for hvordan vi skal få visioner – ikke en vision i sig selv. Således fastholder jeg jo at der ikke er en klar vision for udviklingen – endnu.

I den sammenhæng vil jeg gerne kvittere for invitationen til dialog. Da jeg netop gerne vil hjælpe med visionsarbejdet for erhvervslivet i Kolding – vi savner nye ideer.

At sige at trafik på tværs af midtbyen er med henblik på drive in butikker er en stråmand. Det blev ikke skrevet – hverken på eller mellem linjerne.

Butikker, cafeer og bylivet i sig selv kan ikke nøjes med den gående trafik, derfor skal fremkommeligheden være i top – det siger sig selv.

Det er ikke en løsning at sløjfe gågaden, vi skal derimod i langt højere grad inddrage butikkerne og det øvrige erhvervsliv i hvad der er godt for dem.

LA elsker udvikling og forandring, dog ikke for forandringens skyld. Og jeg lover at vi bliver et frisk pust, ja, vel nok nærmere en stærk vind i sejlene for Kolding.

Tusind tak igen for invitationen til dialog. Det vil jeg tage dig på ordet for. Kolding kan godt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel