Kolding Netavis

Flyt bilen: P-pladser kan blive oversvømmet

Vandet står nogle steder højt i Kolding. Veje er spærret og parkeringspladser kan blive oversvømmet.

DMI melder om forhøjet vandstand onsdag.

Der er oversvømmelser ved kysten omkring bl.a. Moshuse, men vandet er ikke det eneste, der kommer. Der er desværre flere bilister, der også kører til kysten for at se vandet. Beredskabet beder om, at man holder sig væk, for der er stor risiko for at sidde fast i vandet, der fortsat stiger.

Vejspærringer

Den trafikerede Jens Holms Vej i Kolding er spærret på strækningen fra Ndr. Havnevej ved Danish Crown til Kolding Åpark, oplyser Kolding Kommune.

Gl. Strandvej i Kolding er spærret.

P-pladser

Der er risiko for vand på følgende parkeringspladser i Kolding midtby, når vandet stiger onsdag. Hvis du holder parkeret på en af disse p-pladser, kan det være en god ide at flytte bilen.

Nytorv 11 – P-kælderen
Toldbodgade 10, stueetagen i p-huset
Ålegården 1B – p-pladsen ned mod åen
Riberdyb
Solgårdens p-pladser (Kongebrogade og Skipperstræde)

Elforsyning

Info fra Ewii:

– Den forventede høje vandstand omkring Kolding og syd herfor betyder, at vi kan blive nødt til at afbryde elforsyningen i kystnære områder. Det gør vi for at beskytte anlæggene og dermed kunne genetablere hurtigt når vandstanden igen er faldet.

I følge Ewii er strømmen afbrudt hos 1138 kunder.

Tagget med:
Del denne artikel