Flying Superkids til Kolding: Billetter revet væk

Tirsdag 27. August 2019 07:03 858
Billeterne til Flying Superkids' show i Kolding er belevt revet væk. Foto: Flying Superkids. Billeterne til Flying Superkids' show i Kolding er belevt revet væk. Foto: Flying Superkids.

Billeterne til Flying Superkids’ show i Kolding er revet væk.

Flying Superkids er nærmest blæst bagover af interessen for deres kommende optræden i Kolding. Alle de oprindelige billetter til forestillingen er nemlig blevet solgt på under en uge.

Billetterne blev sat til salg tirsdag i sidste uge og fredag blev der meldt udsolgt.

Den store efterspørgsel gør nu, at der indsættes ekstra tribuner:

- Vi er mildest talt overraskede og meget beærede over, hvor hurtigt det går med billetterne i Kolding. Vi har udsendt lidt nyhedsbreve på vores mailingliste samt lavet lidt reklame på sociale medier, og allerede nu er alle de oprindelige billetter revet væk. Vi kniber os selv i armen og kan slet ikke fatte, at det går så stærkt. Og på baggrund af den store efterspørgsel har vi besluttet at tage ekstra tribuner med, så vi har plads til yderligere 130 personer, fortæller konferencier og direktør for Flying Superkids, Lars Godbersen, i en pressemeddelelse.

Der er over hele landet stor interesse for de unge gymnaster. De optræder i 15 forskellige byer i løbet af oktober og november, og i mange af byerne forventer Flying Superkids at indsætte ekstra tribuner på grund af stor efterspørgsel.

Ægte og originalt

De unge gymnaster er netop vendt tilbage til træningshallen efter sommerferie og en sommerturné i de fem største byer, der indtil videre budt på 30 forestillinger.

Nu går forberedelserne til den forestående efterårsturné så i gang, og her giver den store efterspørgsel kun gymnasterne endnu mere blod på tanden.

- Det betyder rigtig meget for både børnene og jeg, at interessen er så stor. Det motiverer os helt vildt og bekræfter os samtidig i, at vi har et unikt og ægte produkt, som mange gerne vil opleve. Og her tror jeg især, det spiller ind, at det er helt almindelige børn, som optræder på scenen og gør det fordi, de synes, at det er det fedeste i verden. Det skaber jo en form for ægte glæde og nærvær, som man ikke lige kan finde andre steder i verden, og det er jo det der gør Flying Superkids unikt, fortæller Lars Godbersen.

De ekstra billetter til forestillingen i Kolding er allerede blevet sat i salg og kan købes på https://billetter.flyingsuperkids.com/.

Flying Superkids kan opleves den 12. oktober i Bramdrupdam Sports- & Mødecenter klokken 16.

Tags