Læserbrev af Poul Fremmelev (S), byrådskandidat, Hjarupvej 46E, Vonsild, 6000 Kolding.
Der er i disse dage stor debat omkring Kolding Kommunes ekstra tilskud til KIF, fodbold efter sammenlægningen med Kolding Q.
Jeg deler opfattelsen, at Fritids – og Idrætsudvalget burde have undersøgt, om de 1,25 mill. kr., bedre var brugt i breddesammenhæng i andre af kommunens foreninger. Jeg er sikker på, at de mange penge kunne have løst mange udfordringer i flere mindre foreninger.
Jeg kan sige helt tydeligt, at Socialdemokratiet fremadrettet først vil støtte opførelse af en svømmehal med 50 m bassin, før en evt. udvidelse af tilskuerfasciliteterne på Kolding Stadion.
Vi ønsker at støtte svømningen i Kolding, der helt klart mangler plads både i Kolding Bad og i Arena Syd. Kolding Svømmeklub er en af de eneste foreninger, der har ventelister.
Så Socialdemokratiet ønsker svømmehal med aktiviteter for de mange borgere, før vi bevilger kommunale kr. til det store projekt på Kolding Stadion.