Connect with us

Læserbreve

Flere Naturvejledere til vores børn

Offentliggjort for

den

Hans Holmer (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)
Hans Holmer (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Hans Holmer (SF), gruppeformand for SF og byrådsmedlem, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Kun cirka hvert andet barn har set et pindsvin og generation for generation kommer færre børn ud i naturen.

Uge 36 er Naturens Uge, men i SF vil vi sætte naturen på skemaet alle årets dage, så vores børn kan opleve og lærer om naturen.

Da vi havde flest naturvejledere til de 3 til 16-årige, havde vi i Kolding kommune omkring 6 ansatte. Ved dette år budget fik SF vedtaget der blev ansat en naturvejleder mere, så vi i dag er oppe på 2 ansatte til at lære vores børn om naturen.

I SF mener vi at vi igen skal have omkring 6 naturvejledere i Kolding kommune- Og hvorfor mener vi så det?

Ja, det gør vi fordi når børn får gode oplevelser i naturen, får børnene også et tættere forhold til naturen og et ønske om at passe godt på den. Børn med mange naturoplevelser vokser op som brugere og beskyttere af naturen. De får forståelsen af, at vi er en del af noget større og gensidigt afhængige heraf.

Men hvis børnene omvendt ikke kommer ud og får en “forbindelse” til naturen, så er der større risiko for, at naturen ikke kommer til at spille en rolle i deres voksne liv.

At bruge naturen minder os om, at naturen er vores livsgrundlag, som forsyner os med frisk luft, rent vand, sunde fødevarer og muligheden for at leve og overleve sammen med millioner af andre arter og organismer.

Skal Kolding være den grønne Natur-kommune, så skal vi starte med at lære vore børn at færdes i naturen. Vi skal udvikle natur-undervisningen, så vi igen får et stærk korps af naturvejledere, til gavn for vores børn, naturen og de kommende generationer.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læserbreve

Skattestop

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Tobias Jørgensen (V). Privatfoto.

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Hvad koster det at bosætte sig i Kolding kommune? For meget mener nogen, det er jeg faktisk enig i.

Hvis man som borger eller virksomhed bosætter sig i Kolding kommune, mener jeg at man som minimum skal kende udgiftsniveauet.

Venstre kæmper normalt for at få skatten ned, derfor kæmper jeg fortsat for som minimum at lave et skattestop, og på sigt også at få skatten ned, ligesom dækningsafgiften også bør udfases, for at tiltrække flere nye virksomheder.

Vi er placeret lige i et smørhul, hvor der er kort til alt, lækker natur, fremragende kultur og plads til udvikling.

Kolding har potentialet til at være tilflytterkommune nummer 1 i hele regionen. Det potentiale vil jeg meget gerne have, at vi dyrker og bliver endnu bedre til at udnytte. Blandt andet ved at lade nuværende og kommende indbyggere kende prisen på grisen, (og den er desværre ikke ret god lige nu).

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Fra Løverodde ligner Kolding by Manhattan

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Poul Erik Nørregård (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Poul Erik Nørregård (SF), byrådskandidat, Frejasvej 15, 6000 Kolding.

Koldings beliggenhed ned til Kolding Fjord giver os unikke muligheder for naturoplevelser.

Oplevelser gør noget ved vores følelsesliv – bibringer os livsglæde. Musikere og kunstnere evner noget, som vi politikere ikke kommer i nærheden af med alle vores ord.

John Schmidt er èn af dem:

-Jeg fandt en vej gennem Stenderupskoven. Og så i mørket lige før det blev morgen. Helt alene og uden længsel og hjemve. Jeg kiggede op og så uendeligheden. Man siger at tamme fugle de længes. Jeg fløj over mark og enge. Fantasien løb af med mig om natten. Fra Løverodde lignede Kolding Manhattan. Stod ved stranden og smed mit tøj i sandet. Løb ud på broen og nærmest kastede mig ud i vandet. Jeg kunne mærke mit galoperende hjerte. Blod i mine årer, der kom liv og glædestårer.

Naturoplevelser, som John Schmidt her beskriver om natten fra Løverodde, minder os om, at livet er stort. Og at vi mennesker skylder naturen den respekt den fortjener.

Naturoplevelser efterspørges af en stadig større andel af befolkningen. Det er helt afgjort også et vigtig faktor, når potentielle tilflyttere overvejer at flytte til kommunen.

For SF er det et fokusområde, at bevare og udvikle mulighederne for, at borgerne – uanset økonomisk formåen – har gode muligheder for naturoplevelser.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Fokus på de udsatte børn og unge

Offentliggjort for

den

Forfatter:

René Arndt (DF), byrådskandidat. Privatfoto.

Læserbrev af René Arndt (DF), byrådskandidat, Holbergsparken 29, Seest, 6000 Kolding.

Jeg har i en årrække været aktiv i Natteravnene, hvor jeg i dag er næstformand. Her har jeg på nærmeste hold set hvor vigtigt, det er at tage hånd om en del unge mennesker.

Formålet med Natteravnene Kolding er at skabe øget social værdi, gennem omsorg og forebyggende indsats. At medvirke til øget livsglæde, trivsel og integration især blandt udsatte børn og unge i det offentlige rum.

Der er behov for denne frivillige indsats, men der er også behov for en aktiv indsats fra Kolding Kommune.

I Kolding Byråd vil jeg arbejde for et øget fokus på hjælp til de børn og unge der har behov for hjælp.

Der er ingen tvivl om, at det både menneskeligt og økonomisk giver rigtig god mening, at tage hånd om de børn og unge der har brug for det. Der er heller ingen tvivl om, at det skal ske så tideligt som mulig.

Kommer jeg i Byrådet, skal ingen være i tvivl om, at jeg arbejde for at forbedre indsats for de der er udsatte og har behov for hjælp.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Vi skal se på kulturen i psykiatrien

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Suzi Würtz Kjærgaard (SF). Foto: BlumePress.

Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), regionsrådskandidat, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.

Når jeg har talt med patienter, pårørende og personale, så er der noget som er gået igen.

At nogle gange gør man bare noget i psykiatrien, fordi sådan har man altid gjort. Noget som måske praktiseres helt anderledes et andet sted. Kunne vi måske lære af de gode eksempler?

Specielt efter at have hørt ledende overlæge Mikkel V.Rasmussen fra Vejle psykiatriske afd. tale om, at kulturen også kan være en hæmsko for at skabe en god psykiatri, er jeg blevet overbevist om, at dette virkelig er noget, som vi politikere skal have fokus på fremover.

Mikkel sagde så også, at så må man være villige til at tage konsekvensen, hvis nogen ikke kan passe ind i en ny kultur, hvilket jeg tager hatten af for, at han tør italesætte og handle på.

Jeg mener, at vi fremover har en bunden opgave med hensyn til at ændre kulturen, hvis vi vil forbedre psykiatrien.

I dag har vi alt for mange tvangsindgreb, som er dybt krænkende for dem, det går ud over. Vi har personale, som går ned med stress, og patienter som ryger ud og ind af de psykiatriske afd. uden at få det væsentlig bedre. Og ja, jeg er med på at meget også handler om penge, men noget handler altså også om kultur.

Dette vil jeg forsøge fremadrettet at sætte et større fokus på i regionsrådet.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Læserbreve

Molle fra DF undrer sig

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Hans Erik Adsbøl. Privatfoto.
  • 1
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    1
    Share

Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.

Molle Lykke Nielsen undrer sig over en beslutning, som han har deltaget i, en samarbejdsaftale, hvor Molle mener, at noget er galt her. Så må han jo op af stolen.

Det har han ikke stemt for, at nedlægge Christiansfeld Centret, som nu hedder Museum Kolding.

Molle Lykke Nielsen skriver: “Jeg havde aldrig stemt for Museum Kolding, hvis der havde stået, at Christiansfeld Centret skulle nedlægges”.

Molle – hvis det du skriver er korrekt , må du jo reagere kraftigt på det – altså hvis du har hørt rigtigt. Der må være nogen, der har skrevet under på den beslutning, der er nedfældet i beslutningsprotokollen.

Nu har Kolding Kommune jo ry for bare, at ændre det – eksempelvis planloven. Så det tager kun få minutter, hvis du har hørt rigtigt efter i det notat, som du skriver i dit læserbrev.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Reklame

Tags

oktober 2021
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Populære artikler