Antallet af fotovogne (ATK-biler, red.) øges nu i hele landet.
På landsbasis har politiet fået 25 nye ATK-biler. Her i Sydøstjyllands Politikreds, der blandt andet dækker Kolding Kommune, kommer tre ud af de i alt 25 nye fotovogne her til området.
Årsagen er, at Færdselspolitiet vil styrke indsatsen mod de bilister, der kører for stærkt.
På landsplan øges antallet af ATK-biler dermed fra 82 til i alt 107 biler.