Kolding Netavis

Flere enlige end nogensinde i Kolding Kommune

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik afslører, at antallet af enlige i Kolding Kommune er højere end nogensinde. Tilmed afslører tallene, at der er væsentlig flere enlige kvinder end mænd.

Lever du en tilværelse som enlig i Kolding Kommune, er du langt fra alene. Helt nye tal fra Danmarks Statistik afslører nemlig, at der i starten af 2020 var hele 18.797 enlige i kommunen, hvilket er det højest registrerede antal nogensinde. Det oplyser findenkaereste.dk i en pressemeddelelse.

Blandt de 18.797 enlige var der markant flere kvinder end mænd. Helt præcist var 10.465 af den samlede mængde kvinder, mens blot 8.332 var mænd.

Det år, der kommer nærmest 2020, hvad angår antallet af enlige, er 2019. Her var antallet 18.444, mens 1986 er det år, som er længst fra, da der ”blot” blev registreret 10.899 enlige dette år.

Nuværende dating-kultur kan være del af forklaringen

At antallet af enlige har nået rekordhøjder i Kolding Kommune kommer delvist bag på dating-ekspert Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af findenkaereste.dk, som er en online-portal inden for datingråd og -tips:

– Den vækst, som vi de seneste år har set inden for datingmuligheder, herunder fremkomsten af Tinder og andre datingapps, tænker man som udgangspunkt vil bidrage til at sænke antallet af enlige. Når vi kigger på nyere tal, må vi dog bare konstatere, at dette ikke har været tilfældet. Jeg tror blandt andet, at dette skyldes, at mange af de nyere dating-tilbud bidrager til en mere flyvsk datingkultur, fortæller Jesper Nørskov Jensen og fortsætter:

– Eksempelvis Tinder. Denne app skaber ikke ligefrem dedikerede, tålmodige datere, der giver potentielle partnere flere chancer. Med Tinders gameficerede brugerflade er det næste match nemlig kun swipes væk, og for mange bliver brugen af denne app – og en række af dens sidestykker – mere en jagt på selvbekræftelse og et match-fix end på decideret kærlighed.

I diagrammet nedenunder kan du se udviklingen i Kolding Kommune…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel