Det blev i weekenden til fire sejre til Kolding HK.
Kolding Håndboldklub (Kolding HK) fik fire sejre lørdag, heraf tre hjemmekampe i Parkhallen.
I 2. division var kvinderne fra Kolding HK på udebane, hvor de mødte AGF. Kolding førte ved pausen 14-16. Og det endte med en komfortabel sejr på 24-34.
Topscorer for Kolding HK blev Stine Lunderskov otte mål.
Kolding fører suvenrænt i 2. division. De har ikke tabt kampe i denne sæson. De ligger derfor til oprykning til 1. division. Men det har klubben takket nej til.
Sejr over Aarhus
Og så var der tre hjemmekampe i Parkhallen i Kolding. I 3. division mødte kvinderne CHK, Aarhus. Det blev en tæt kamp. Kolding førte ved pausen 9-8 og kampen sluttede 22-21.
Topscorer for Kolding HK blev Marie Timm Rasmussen.
Kolding HK er nummer to i rækken med 12 point for ni kampe.
Sejr over Herning
Og så gjaldt det kampen mellem Kolding HK og Herning FH i 3. division hos herrerne. Kolding førte 12-9 ved pausen og trak da også sejren hjem med cifrene 26-21.
Topscorer for Kolding HK blev Jonathan Degn med syv mål.
Kolding HK er nummer to med 13 point for ni kampe.
Sejr over BBI Saxburg – uden kamp
Lørdagens sidste hjemmekamp blev slet ikke afviklet. Serie 1-herrerne skulle møde BBI Saxburg fra Bylderup-Bov i Sønderjylland. Men udeholdet meldte afbud og derfor var der to point til Kolding HK uden kamp.
Kolding HK er nummer fem i rækken med seks point for ni kampe.