Kolding Netavis

Fire landsbyer slår sig sammen i et firkløver

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Ole Alsted (V), byrådsmedlem og formand for Lokaldemokratiudvalget, Viuf Stationsvej 1, 6052 Viuf.

I Kolding kommune har vi de sejeste landsbyrepræsentanter, og frivillige ildsjæle. Det er lige blevet bevist med etablering af den første landsbyfællesskabsplan i Kolding kommunes historie.

I Lokaldemokratiudvalget er vi optaget af at afprøve nye måder at samarbejde på, og med et ønske fra landsbyerne, er det nu ført ud i livet. Almind, Viuf, Dons og Vester Nebel har nu i fællesskab med kommunen skabt en fælles udviklingsplan for området i det nordlige Kolding. Der er skabt gode relationer på tværs af byerne, og landskabet I og omkring området er nu i den grad sat i fokus. De fire landsbyer har skabt en fælles platform der virkelig bliver spændende at følge.

Ved præsentationen af selve planen var omkring 150 nysgerrige borgere mødt op for at se resultatet. Der er ingen tvivl om at når landsbyer står side om side, så vægtes deres ord mere, end hvis man bare står alene. Hver by kan noget særligt, og når man rækker hånden frem til hinanden, ja så bliver mange ting nemmere.

Skal man have alt i hver landsby, eller hvad kan man deles om? – det tror jeg vi bliver klogere på i fremtiden. Noget af det vi også har lært i dette arbejde, er det nye vindistrikt i Dons, det kommer vi til at høre mere om. Landsbyen Dons kommer i den grad på landkortet, med den ihærdige indsats der ydes der.

Det skal vi støtte op omkring, det bliver noget vi alle kan være stolte af med tiden.

I de seneste hårde budgetforhandlinger er det lykkedes at afsætte penge til kommende landsbyfællesskabsplaner, så inden længe igangsættes fællesskabsplan for Stenderup halvøen.

Endnu engang tak til alle frivillige for den store indsats for at etablere planen, og ikke mindst det kommende arbejde – Tak!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *