Kolding Netavis

Finsk mand dømt for narkosmugling i Danmark

En 28-årig finsk mand er i Retten i Sønderborg idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandig af Danmark. Foto: Pixabay (Modelfoto)

Manden forsøgte, at smule næsten 20 kilo amfetamin ind over Danmarks grænse.

En 28-årig finsk mand er i Retten i Sønderborg idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandig af Danmark for indsmugling af narkotika til Danmark. Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Manden blev den 9. november sidste år spottet af personale fra Toldstyrelsen ved Frøslev grænseovergang på motorvejen. Da hans bil blev undersøgt, blev der fundet 19,875 kg koncentreret amfetamin skjult i rummet til reservehjul og i handskerummet.

Herefter blev manden og efterforskningen af sagen overladt til Udlændingekontrolafdelingen (UKA Vest) i Padborg.

Den finske mand erkendte de faktuelle omstændigheder i sagen i Retten. Han forklarede, at han havde hentet amfetaminen i Holland, og at han skulle videre til Finland med det.

Han ankede dommen til formildelse af straffen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel