Connect with us

TV

Fiasko ved Eurovision Song Contest: Danmark røg ikke i finalen

Offentliggjort for

den

Reddi på scenen ved Eurovision Song Contest i Italien. Foto: EBU/Louise Bennett.
Reddi på scenen ved Eurovision Song Contest i Italien. Foto: EBU/Louise Bennett.

Heller ikke i år er Danmark med i finalen ved Eurovision Song Contest.

Danmark kan godt pakke kufferterne og rejse hjem igen fra Torino i Italien. Efter tirsdagens optræden i den første semifinale ved Eurovision Song Contest stod det nemlig fast, at Danmark med Reddi ikke skal i lørdagens finale. Danmark blev nemlig ikke nævnt blandt de 10 lande, som gik videre til finalen.

Og det er efterhånden en fiasko, at Danmark ikke er blandt finalisterne ved den store musikkonkurrence, som Danmark har vundet tre gange – senest i 2013 (Emelie de Forest “Only Teardrops”, red). Og Danmark har ikke været i finalen siden 2019, hvor Leonora deltog med “Love is forever”. Dog var konkurrencen aflyst i 2020 på grund af corona-pandamien.

Reddi med nummeret “The Show” gjorde det ellers udmærket, men hvis Danmark skal gøre sig gældende i Eurovision Song Contest, skal Danmarks Radio (DR) nok til at tænke lidt mere på, at bidraget skal være iørefaldende, have et godt sceneshow og skal være et radiohit. Man kan vende blikket mod Sverige, der har stor succes i Eurovision Song Contest.

Men i år bliver finalen i Eurovision Song Contest altså – igen – uden dansk deltagelse. Finalen sendes på DR1 på lørdag klokken 21.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

TV

Her er vinderen af Eurovision Song Contest 2022

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Kalush Orchestra fra Ukraine vandt Eurovision Song Contest 2022. Foto: EBU/CORINNE CUMMING.

Natten til søndag blev vinderen af dette års Eurovision Song Contest fundet. Vinderen blev bookmakernes favorit.

Vinderen er fundet af Eurovision Song Contest 2022, der blev afholdt i Torino i Italien.

Det blev bookmakernes favorit, Ukraine, der stod som vinder af konkurrencen med gruppen Kalush Orchestra. Det var seernes stemmer, der gjorde, at Ukraine vandt. Jurystemmerne havde England som vinder.

Danmark var for andet år i træk ikke med i finalen.

Hvorvidt næste års Eurovision Song Contest kan afholdes i Ukraine er endnu uvist, da der som bekendt er krig i landet.

Resultat

Ukraine – 631

England – 466

Spanien – 459

Sverige – 438

Serbien – 312

Italien – 268

Moldova – 253

Grækenland – 215

Portugal – 207

Norge – 182

Holland – 171

Polen – 151

Estland – 141

Litauen – 128

Australien – 125

Azerbaijan – 106

Schweiz – 78

Rumænien – 65

Belgien – 64

Armenien – 61

Finland – 38

Tjekkiet – 38

Island – 20

Frankrig – 17

Tyskland – 6

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

TV

Nikolaj Lie Kaas står bag “Agent”: En ny dramakomedieserie

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Nikolaj Lie Kaas står bag den nye TV 2-dramakomedieserie ’Agent’, der får premiere i 2023. Foto: Henrik Ohsten/Zentropa/TV 2.

Esben Smed spiller hovedrollen i serien, hvor også masser af store kendte skuespillere og kunstnere medvirker som sig selv.

Nikolaj Lie Kaas har både skrevet og instruerer den nye serie, som har Esben Smed i hovedrollen som Joe, der arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen. Agentfirmaet er et gammelt familieforetagende, der ejes af Joes mor, Vibeke (Ina-Miriam Rosenbaum), men Joe har store drømme og planer med firmaet, oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

Desværre går det ikke helt efter planen. Artisterne truer med at forlade firmaet, gælden vokser og vokser, og hans mor har trådt på bremsen. Privat kører det heller ikke. Joe skal som delefar finde tid og overskud til sin datter, og ekskonen (Julie Agnete Vang) truer med at hive ham i Familieretshuset for at begrænse samværet. Men Joe giver aldrig op, og med ukueligt gåpåmod og stor optimisme kæmper han videre.

En komedie oven på et drama

-Jeg har altid tænkt, at der et stort potentiale i min branches originaler og historier, og jeg har altid været fascineret af mennesker og karakterer, der ikke selv kan se de åbenlyst forkerte valg, de tager. Sådan opstod ideen om Joe, en kendis-agent, der skal navigere rundt i underholdningsmiljøet med alt, hvad det indebærer af sindssyge situationer, samtidig med at han skal være far for sin tiårige datter. Det er en komedie oven på et drama, for jeg har været bevidst opmærksom på ikke at overgive mig til det rene drama, hvilket ligger lige for, når man skildrer et menneske, der er på en deroute. Men det har været mit mantra, at man skal kunne grine højlydt, siger Nikolaj Lie Kaas i pressemeddelelsen.

Masser af kendisser

Hovedrollen som Joe spilles af Esben Smed, mens Julie Agnete Vang spiller hans ekskone Hannah. Vibeke er Joes mor og ejer af agentfirmaet og spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, mens Joe og Hannahs datter, Tallulah, spilles af Selma Sol í Dali Pape. Joes assistent, Line, spilles af Mathilde Arcel, den nye agent i firmaet Anne Heldt spilles af Camilla Lau, mens Hans Henrik Clemensen spiller Joes advokat Evald.

Det øvrige cast i ‘Agent’ tæller masser af store og kendte skuespillere og personligheder som bl.a. Dar Salim, Sidse Babett Knudsen, Lars Ranthe, Thomas Blachman, Magnus Millang, Ulrich Thomsen, Tomas Villum, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Tobias Rahim, Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Nukâka Coster-Waldau, Sigrid Husjord, Melvin Kakooza og Gun-Britt Zeller, der alle har sagt ja til at spille ‘sig selv’ – mere eller mindre overdrevet i en farverig verden fyldt med skønne og skøre karakterer.

‘Agent’, der er på i alt otte afsnit, ventes at få premiere på TV 2 Play og TV 2 i 2023.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

TV

Ny sæson af “Hvem holder masken”

Offentliggjort for

den

Forfatter:

"Hvem holder masken" sæson 2 har premiere på fredag. Foto: TV2 Danmark.

På fredag starter en ny sæson af underholdningsprogrammet “Hvem holder masken”.

TV2 blænder på fredag op for en ny sæson af underholdningsprogrammet “Hvem holder masken”.

I den nye sæson af underholdningsprogrammet er der skruet ekstra op for volumen med flere publikummer, en større scene og 12 nye figurer.

I hvert program går figurerne på scenen og giver et forrygende show med sang og dans, som de i flere måneder har øvet i det skjulte – for ingen ved, hvem der gemmer sig inde i figurerne. Ikke engang deres nærmeste familie. Måske kan ledetrådene give et hint om, hvem de er? Men lyt godt efter, når de synger, for det er kun under sangen, at personens rigtige stemme kommer frem.

-Vi havde danmarkspremiere på det koreanske tv-hit sidste år, og det er stadig vidunderligt hemmeligt, hvem det nye hold kendte er. I sæson 2 har vi skruet op for volumen med flere publikummer, større scene og hele 12 nye figurer, der med store musikalske hits skal dyste i ugentlige dueller. Detektiverne i panelet er blevet mere nysgerrige og kompetitive siden sidst, og det eneste, vi kan afsløre, er, at det ikke altid er lige nemt for dem at gætte, fortæller underholdningsredaktør på TV2, Thomas Richardt Strøbech, i en pressemeddelelse.

De 12 figurer må én efter én smide masken og afsløre deres sande identitet, indtil vi er fremme ved den store finale, hvor vi kårer den endelige vinder. Der er otte programmer i alt.

I første program kan du møde disse seks figurer: KOST, KRONHJORT, CITRON, FRØ, RØDKÆLK og VANDREPOKAL. I andet program er det RÆV, ALIEN, SOFTICE, TORSK, PANDA og PADDEHAT, der går på scenen og synger det bedste, de har lært.

Vært og detektiver

Det er publikum i studiet, der stemmer om, hvilken figur der gør det bedst på scenen og dermed går videre i konkurrencen. Seerne gætter med derhjemme, mens detektiverne har en kamp i gang om at ramme rigtigt flest gange. I år får detektiverne en lille præmie for hver hemmelige deltager, de gætter rigtigt.

Ibi Støving er igen i år vært på ’Hvem holder masken?’, ligesom du får et gensyn med det underholdende detektivpanel bestående af Frederik Cilius, Sofie Jo Kaufmanas, Peter Frödin og Mille Dinesen. Frederik Cilius bliver i løbet af sæsonen afløst af fire forskellige gæstedetektiver, da han er på turne med sit eget show. De fire er Lise Baastrup, Silas Holst, Nicolaj Kopernikus og Anders Lund Madsen.

Anden sæson af ’Hvem holder masken?’ har premiere fredag den 22. april på TV2 klokken 20 og TV2 Play.

Se billederne nedenunder….

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

TV

Her er vinderen af X Factor 2022

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Mads (t.h.) er dette års vinder af X Factor. Foto: TV2 Danmark.

Nu er vinderen af X Factor 2022 fundet.

Fredag aften blev vinderen af X Factor 2022 fundet. I finalen var deltagerne Kári, Mads og Tina. Efter første afstemning blandt seerne røg Tina ud.

Dermed var det enten Kári eller Mads, der ville stå som vinder af dette års X Factor.

Og det blev Mads – programmets yngste deltager – der fik flest stemmer af seerne og dermed vandt X Factor 2022. Mads Moldt kunne derfor også synge sit eget nummer “Clingy” igen – denne gang som vinder af konkurrencen. Mads Moldt bliver dog ikke kunstnernavnet, men derimod Meum Zel, oplyser TV2.

Det er femte gang, at Thomas Blachman som dommer står med den vindende artist i X Factor. Foruden i år skete det i 2014, 2018, 2019 og 2020.

X Factor på TV2 vender tilbage med en ny sæson i 2023.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

TV

Nu kommer tredje sæson af “Minkavlerne”

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Gerda (Kirsten Lehfeldt), Niller (Niels Hausgaard), Jakob (Ruben Søltoft), Martin (Kasper Gross) og Allan (Jonas Mogensen). Foto: Per Arnesen/TV2 Danmark.

Endnu en sæson kan følges om livet hos “Minkavlerne”.

Tredje sæson af TV2 Zulu’s populære serie, Minkavlerne, ruller snart over tv-skærmen.

I denne sæson foregår handlingen fortsat i Nordjylland. Denne gang i 2019.

Pelsningssæsonen står for døren, og familien Christiansen bestående af Niller (Niels Hausgaard), Gerda (Kirsten Lehfeldt), Jakob (Ruben Søltoft), Allan (Jonas Mogensen) og Martin (Kasper Gross), er blandt de få minkavlere, der har de eftertragtede brune skind.
Allan bliver løsladt fra fængslet, men intet er som det plejer, da han vender hjem. Og da Allans mystiske ven, Bjørn (Kenneth Christensen), fra fængslet flytter ind, begynder tingene at tage en uventet drejning, og familiens eksistens som minkavlere kommer i fare.

Martin har fået sig en kæreste, og familiens ven René (Mick Øgendahl) har fået job på kroen hos Sonja (Bodil Jørgensen). Gerda har også sit at holde styr på, for sammen med byens lokale præst, Pastor Per (Frank Hvam), gemmer hun på en stor hemmelighed.

Jakob og hans højgravide kæreste, Maria (Anna Stokholm), bor hos Pastor Per, men Maria drømmer om at få sit eget, hvor hun og Jakob kan bo sammen med deres kommende barn.

I banken sidder den hårde og kontante bankdame Britt (Helle Dolleris), som har fået til opgave at styre familien Christiansens økonomi.

Så man kan roligt sige, at der igen er lagt op til både drama, krimi og naturligvis masser af komik i sæson 3, der som vanligt er skrevet af komikerne Jonas Mogensen og Kasper Gross, der også selv spiller med. Den nye sæson er instrueret af Jesper Rofelt, der tidligere har instrueret ‘Klovn’, ‘Dan-Dream’, ‘Sunday’ og ‘Drengene fra Angora’, oplyser TV2.

Tredje sæson af Minkavlerne har snigpremiere på TV2 Play den 27. marts og premiere på TV2 Zulu mandag den 4. april.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Derfor kørte Trekantbrand…

Tags

maj 2022
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Populære artikler