Heller ikke i år er Danmark med i finalen ved Eurovision Song Contest.
Danmark kan godt pakke kufferterne og rejse hjem igen fra Torino i Italien. Efter tirsdagens optræden i den første semifinale ved Eurovision Song Contest stod det nemlig fast, at Danmark med Reddi ikke skal i lørdagens finale. Danmark blev nemlig ikke nævnt blandt de 10 lande, som gik videre til finalen.
Og det er efterhånden en fiasko, at Danmark ikke er blandt finalisterne ved den store musikkonkurrence, som Danmark har vundet tre gange – senest i 2013 (Emelie de Forest “Only Teardrops”, red). Og Danmark har ikke været i finalen siden 2019, hvor Leonora deltog med “Love is forever”. Dog var konkurrencen aflyst i 2020 på grund af corona-pandamien.
Reddi med nummeret “The Show” gjorde det ellers udmærket, men hvis Danmark skal gøre sig gældende i Eurovision Song Contest, skal Danmarks Radio (DR) nok til at tænke lidt mere på, at bidraget skal være iørefaldende, have et godt sceneshow og skal være et radiohit. Man kan vende blikket mod Sverige, der har stor succes i Eurovision Song Contest.
Men i år bliver finalen i Eurovision Song Contest altså – igen – uden dansk deltagelse. Finalen sendes på DR1 på lørdag klokken 21.