Søndag var der fernisering på jubilæumsudstillingen hos Kulturforum Würth i Kolding.
Kulturforum Würth i Kolding og Würth Danmark fejrer deres 25 års jubilæum gennem en offentlig udstilling med værker fra Sammlung Würth. Søndag var der fernisering på jubilæumsudstillingen “NOW & THEN”.
C. Sylvia Weber og Maria Würth havde meldt afbud til ferniseringen på grund af oversvømmelserne i Østrig, som berørte Würth-virksomheden og kunstsamlingen i Böheimkirchen.
Først var der velkomst ved Donny Moerkerk, administrerende direktør, Würth Danmark A/S. Herefter fortalte udstillingsleder, Vivi Hacke, lidt om udstillingen.
Derefter var der bobler og lidt til ganen i kantinen og på den nyanlagte terrasse.
Kulturforum Würth på Montagevej i Kolding har åbent mandag til torsdag fra klokken 9-16, fredag 9-14 og søndag 11-15.
Se billederne øverst i artiklen…