Udstillingen kan ses frem til 7. maj.
Fredag eftermiddag var der fernisering på udstillingen “Helt vildt”, som Kulturskolen Koldings billedskoleelever står bag. Det tæller godt 100 elever:
-Alle holdene på billedskole-afdelingen udstiller sammen. Vi har haft et fælles emne – helt vildt. Og det er blevet tolket meget forskelligt. Der er nogen, der har lavet vilde planter som lerkrukker, nogle har lavet vilde/uhyggelige drømme samt vilde hænder og vilde masker, fortæller afdelingsleder for Billedskolen, Liv Grud Vestbjerg, til Kolding Netavis.
Eleverne på Kulturskolen laver også ting sammen på tværs af holdene. De har blandt andet været til Nicolai Tegnefestival og holdt lørdagsworkshop sammen. Musik og billedkunst lærer også hinanden at kende på tværs og har i år været til Harry Potter koncert samt holdt fælles fredagssalon.
Eleverne spænder vidt på Kulturskolen Koldings billedskole – helt fra 1. klasse til 7.klasse og unge op til 18 år. Desuden er der unge/voksne på kunstskolen på Riis Toft.
Udstillingen kan ses i Nicolai Kunst & Design frem til den 7. maj klokken 15. Der er gratis adgang.
Se billederne øverst i artiklen…