På lørdag fejrer Kirppu Kolding otte år med en stor fødselsdagsfest.
Der vil være masser af sjov for hele familien, med gode tilbud på standleje, konkurrencer og ikke mindst gratis fadøl eller sodavand. Børnene kan møde Loppen Louie, som uddeler slikkepinde og krammere, samt få taget et billede med ham.
Butikken bugner med designer-varer og loppefund, perfekt til efteråret med varme striktrøjer, støvler og meget mere. Personalet glæder sig til en dag fyldt med feststemning og godt humør.
Butikschef Sandra Jørgensen ser frem til at fejre denne specielle dag med både kunder og standlejere:
-Det er skønt at se alle de glade ansigter og føle den ekstra gode stemning i butikken. Vi er et hold, der altid har det sjovt sammen, og det håber vi, at vores kunder også mærker, fortæller Sandra Jørgensen i en pressemeddelelse.
Kirppu Kolding åbnede første gang i 2016 og har siden oplevet en stor kundetilstrømning, hvilket har ført til flere stande og prøverum. Butikken er blevet et populært sted for folk i alle aldre.