Lørdag arrangerede SF Kolding et “Farvel til Villy”-arrangement i forbindelse med, at Villy Søvndal nu vil i EU-Parlamentet.
-Der er de pyntegrønne, de vissengrønne og de stedsegrønne partier, sagde Villy Søvndal i sin takketale til SF Kolding for godt sammenhold i SF siden han i 1976 meldte sig ind.
-Og SF har altid været grøn – derfor er vi de stedsegrønne, forklarede han.
Svaret faldt ved SF Kolding partiforenings afskedskage og kaffe for Villy, hvor Lis Ravn Ebbesen i sin tale havde mindedes, hvordan hun, da hun blev medlem for 40 år siden, var på introkursus og Villy fortalte om, hvor hurtigt forurening udvikler sig, nemlig som talrækken i anden 2-4-16 -266
-Så Villy har altid været optaget af miljøet, selvom vi opfatter ham som SF’s og Koldings sociale stemme, konstaterede hun.
“The ice is melting”
Der var mange muntre bemærkninger om “The ice is melting” som oprindelig var en smædekampagne, men i dag er blevet så ikonisk, at man kan bestille en citatplakat. Ikke kun den SF har fremstillet.
Og at Villys måde at binde slips på har fået sit eget navn ”The Villy knot”
Lørdagen startede med truende sorte skyer, som passer til den trussel, der ligger i at det yderste højre, hvor nogen har tætte forbindelser til Rusland kan se ud til at vinde EU-valget.
Men som dagen gik klarede det op.
-Hvis I nu hver især sikrer, at der er 10 ekstra der stemmer på de partier, der ikke tilhører det yderste højre, så er der håb. Og det er vigtigt for demokratiets og fredens skyld at vi alle stemmer 9.Juni, sagde Villy Søvndal afslutningsvis.
Se billederne øverst i artiklen…