Læserbrev af forfatter og klummeskribent, samt byrådskandidat (M), Vibeke Henriksen, 6000 Kolding. Klummen er udelukkende Vibeke Henriksens personlige synspunkt og har intet med Moderaterne at gøre.
Der findes øjeblikke i livet, hvor man står ved en skillevej. Hvor noget, man elsker, må sættes på pause for at gøre plads til noget nyt. Og det er præcis dér, jeg befinder mig nu.
I halvandet år har jeg skrevet klummer for Kolding Netavis – og jeg har elsket det! Jeg har skrevet om børneopdragelse set gennem Peter Bellis sangtekster, om at have en uopdragen hund, om de store følelser, om ikke at slå til, om kærlighed, sårbarhed og familie. Jeg har forsøgt at give et finurligt, ærligt og måske til tider lidt skævt blik på livet – både når det føles let og legende, og når det føles som at trække en kampvogn op ad en bjergside i modvind.
Jeg har aldrig forsøgt at male livet lyserødt. Mine klummer har ikke været perfekte eller polerede. De har været ærlige, de har været autentiske – og de har været mine. I en tid, hvor alt skal skinne, hvor fejl helst ikke må vises frem, og hvor sårbarhed ofte forveksles med svaghed, har jeg insisteret på at fortælle om bagsiden af medaljen. Om det uperfekte. Om det smukke ved ikke altid at lykkes.
Men nu skifter jeg spor – for en tid.
En stemme, der kalder på noget andet
Jeg har besluttet at stille op som byråds- og regionsrådskandidat. Politik kræver plads. Det kræver en fri stemme. Og samtidig skal en avis kunne være et objektivt organ. Derfor har jeg valgt at sætte klummen på pause i valgåret.
Men min stemme forsvinder ikke.
Jeg håber, I stadig vil følge mig på Facebook – Vibeke Henriksen, hvor jeg vil fortsætte med at skrive om livets skævheder, nuancer og store spørgsmål. For jeg har stadig meget på hjerte.
Min bog “Livets Finurligheder”, der samler de sjove, skæve og dybe klummer, lever heldigvis videre. Og hvem ved – måske en dag vender jeg tilbage til spalterne med flere tanker om livet, uperfekthed og alt det midt imellem.
Tak fordi I har læst med. Tak for jeres kommentarer, jeres grin, jeres tanker. Det er med vemod, at jeg siger farvel – men også med taknemmelighed.
Vi ses derude – på en ny scene, i en ny rolle.
