Kolding Netavis

Farligt: Hvordan de fodrer din frygt og hvorfor du æder det

Til et foredrag om bekymringens psykologi fortæller journalist Hans Jørgen Nielsen og professor Steffen Andersen om, hvordan vi bombarderes med farlighed.

Tag med på en humoristisk, dragende og vidensbaseret rejse ind i den farlige verden – og oplev, hvordan meget af al den farlighed, du dagligt bliver tilbudt, er det rene gas.

Og nej, det er ikke bare pressens skyld. Pressen er blot en del af et langt større billede, hvor også videnskabsfolk, politikere, embedsmænd, organisationer og virksomheder spiller hver deres roller, skriver Koldingbibliotekerne i en pressemeddelelse.

Journalist Hans Jørgen Nielsen og professor Steffen Andersen holder et foredrag, hvor der også er plads til debat. Sammen har de skrevet bogen: Farligt – hvordan de fodrer din frygt, og hvorfor du æder det (2018).

Kolding Talks!

Foredraget er arrangeret af Kolding Talks, et nyt partnerskab mellem Koldingbibliotekerne og Aftenskolernes Samråd i Kolding. Formålet er at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten – fordi samtale fremmer forståelsen.

Foredraget foregår onsdag den 25. september klokken 19-21 på KUC, Kolding Kommune Uddannelsescenter. Billetten koster 100 kroner og kan købes på www.koldingbib.dk/koldingtalks.

Tagget med:
Del denne artikel