Connect with us

112-stof

Færdselskontrol gav både klip og frakendelser

Offentliggjort for

den

Foto: Politi.dk.
Foto: Politi.dk.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Torsdag eftermiddag afviklede Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med Fyn og andre jyske politikredse, en større videoindsats mod færdselsovertrædelser.

Indsatsen foregik på de sønderjyske landeveje og motorvejene. Der var helt konkret fokus på hastighedsovertrædelser.

I alt blev der noteret 39 forseelser:

1 ubetinget frakendelse (225 km/t på motorvej) med beslaglæggelse af køretøj.
10 betingede frakendelser.
10 klip sager.
Derudover 3 betingede frakendelse på for tæt kørsel.
15 øvrige sager for diverse overtrædelser.

-Videoindsatserne er et effektivt redskab til at komme færdselsforseelser til livs. Det er noget trist at se, at der stadig er så mange der kører uforsvarligt og bringer både deres eget og andres liv i fare, fortæller vicepolitiinspektør Knud Reinholdt i en pressemeddelelse fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Reklame

112-stof

Mistænkelig pakke ved Kongehuset: Sydjysk kvinde anholdt

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Amalienborg
En kvinde fra Ribe-området er sigtet for trusler mod Kongehuset. Foto: Shutterstock (Modelfoto)
En kvinde fra Ribe-området er sigtet for trusler mod Kongehuset. Foto: Shutterstock (Modelfoto)
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kvinde anholdt efter indsendelse af mistænkelig pakke til Amalienborg.

Amalienborg Slot har i en periode i dag været afspærret på grund af en mistænkelig pakke sendt til slottet. Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I den forbindelse har Syd- og Sønderjyllands Politi i dag anholdt den formodede afsender af pakken, en 57-årig kvinde fra Ribe-området.

Kvinden afhøres hos politiet. Kvinden er sigtet for trusler mod Kongehuset.

Pakken blev undersøgt af EOD og viste sig ikke at indeholde noget farligt.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112-stof

Fynbo dømt for at drive flere ulovlige pirat-sider

Offentliggjort for

den

Forfatter:

En 50-årig mand fra Fyn er blevet idømt fire måneders fængsel. Foto: Dreamstime.com (Modelfoto)
En 50-årig mand fra Fyn er blevet idømt fire måneders fængsel. Foto: Dreamstime.com (Modelfoto)
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

En 50-årig mand fra Fyn er blevet idømt fire måneders fængsel ved Retten i Odense. Manden var en af bagmændene bag den ulovlige, danske fildelingstjeneste asgrd.org og den ulovlige side nordicbits.eu, der delte tusindvis af filer til tusindvis af brugere.

En 50-årig familiefar fra Middelfart er ved Retten i Odense blevet dømt fire måneders fængsel for at have været med til at gøre tusindvis af film, tv-serier, musik, tegneserier og lydbøger ulovligt tilgængeligt for tusindvis af brugere.

Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Manden stod blandt andet for leje af server, køb af domænenavn, udarbejdelse af hjemmeside, opsætning af betalingsløsninger og ydede kundeservice ved at besvare brugeres spørgsmål.

Blandt bagmænd til to ulovlige sider

Han var en af flere bagmænd for to ulovlige sider – asgrd.org og nordicbits.eu – med henholdsvis 23.000 brugere og 5.000 brugere, der tilsammen gjorde omkring 27.000 ulovlige filer tilgængelige.

-Den danske film ”Druk” blev blandt andet delt flere tusinde gange uden betaling, og det er klart, at det giver de mennesker, der står bag sådan en film, et økonomisk tab, siger Christian Raaholt Hahn, anklager hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Han har ført sagen.

“Druk” delt flere tusinde gange

Sagen udspringer af, at RettighedsAlliancen i oktober 2020 anmeldte internetsiden asgrd.org til SØIK, da man havde konstateret, at der blev delt en række ulovlige kopier af danske film og serier. Blandt andet var den aktuelle danske film ”Druk” delt flere tusinde gange.

Den 50-årige blev anholdt den 21. december 2020 og blev i et retsmøde bag lukkede døre varetægtsfængslet hen over jul og nytår, mens efterforskningen fortsatte for at identificere yderligere bagmænd.

I januar 2021 blev yderligere seks formodede bagmænd anholdt i sagen. De blev sigtet for ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter og efterfølgende løsladt igen. Der er endnu ikke taget stilling til tiltalerejsningen mod dem.

Den dømte modtog dommen. En måned blev af retten gjort ubetinget, mens tre måneder er betinget.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112-stof

Chok: Mange danskere accepterer spritkørsel

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Værst ser det ud blandt de 18 til 35-årige, hvor hele 12 procent svarer, at de synes, at spritkørsel med en promille lige over de tilladte 0,5 er okay, hvis man blot føler sig frisk. Pressefoto.
Værst ser det ud blandt de 18 til 35-årige, hvor hele 12 procent svarer, at de synes, at spritkørsel med en promille lige over de tilladte 0,5 er okay, hvis man blot føler sig frisk. Pressefoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Nye tal viser, at overraskende mange synes, at det er okay at køre med lidt for høj promille, hvis man bare føler sig frisk. Spritkampagne og politikontrol skal få flere til at lade bilen stå – også når EM i fodbold lokker med fest og fadøl.

Antallet af spritulykker er de seneste årtier faldet markant. Men der er stadigvæk personer, som sætter sig bag rattet, selvom de har drukket for meget alkohol til lovligt at kunne køre bil.

Syv procent af de adspurgte siger i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført i 2020, at det i deres optik er okay at køre bil med en promille lige over det tilladte, hvis man bare føler sig frisk nok. Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Værst ser det ud blandt de 18 til 35-årige, hvor hele 12 procent svarer, at de synes, at spritkørsel med en promille lige over de tilladte 0,5 er okay, hvis man blot føler sig frisk. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik blandt 1.513 bilister.

Det er et problem, for alkohol i blodet koster stadig menneskeliv på de danske veje. Fra 2016 til 2020 blev 167 mennesker dræbt i trafikulykker, hvor for meget alkohol var involveret (kilde: Vejdirektoratet).

Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik og 63 af landets kommuner nu fokus på spritkørsel med kampagnen Stop spritkørsel.

-Selvom du føler dig frisk nok til at køre, skal du lade være, hvis du har drukket for meget alkohol. Din reaktionstid og koordinationsevne er dårligere, dit synsfelt bliver indsnævret, og du bliver i det hele taget dårligere til at træffe fornuftige valg, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Politikontrol til EM i fodbold

EM i fodbold er skudt i gang, og det vil formentlig betyde, at der er mange, som fejrer begivenheden med fadøl og fest. I den forbindelse opfordrer Rådet for Sikker Trafik og politiet til, at man på forhånd planlægger, hvordan man kommer sikkert hjem fra festen.

Det værste, man kan gøre, er at udskyde beslutningen om, hvordan man kommer hjem, til festen er slut, og man står spirituspåvirket og træt med bilnøglen i hånden. Beslutningen om ikke at køre bil med alkohol i blodet skal træffes ædru inden festen, så man ikke sætter sig selv i en dårlig situation.

I juni vil politiet have ekstra spritkontroller på vejene, da erfaringen fra sidste sommer er, at mange tager chancen i sommervarmen. I 2020 sigtede politiet samlet set 5.519 personer for at køre spritkørsel, og 1.028 af dem var i juni og juli. De to sommermåneder ligger derfor over gennemsnittet for hele året, når man ser på antallet af sigtelser for spritkørsel.

-Spirituskørsel er uacceptabelt, og vi ser langt flere spirituspåvirkede trafikanter i sommermånederne, end vi eksempelvis ser i julefrokostperioden. Tit og ofte oplever vi, at spontane besøg hos venner eller familie i sommerhus eller på stranden fører til en større indtagelse af alkohol, hvor bilen efterfølgende desværre bliver brugt som transportmiddel hjem igen, siger Christian Bertelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Om undersøgelsen

I en undersøgelse i 2020 spurgte Epinion på vegne af Rådet for Sikker Trafik 1.513 bilister mellem 18-60 år om deres holdning til bilkørsel med for høj promille.

7 % synes, at det er ok at køre med en promille lige over det tilladte, hvis man bare føler sig frisk nok. Værst ser det ud blandt de 18-35-årige, hvor hele 12 % svarer ja.

Synes du, at det er okay at køre bil med en promille lige over det tilladte (dvs. lige over 0,5), hvis man føler sig frisk nok til at køre?

18-35-årige: 12 % 
36-50-årige: 9 % 
51-70-årige: 3 % 
I gennemsnit: 7 % 
91 % siger nej 
2 % siger ved ikke. 

Sigtede for spritkørsel i juni og juli 2020 fordelt på politikredse:

Nordjylland 138
Østjylland 71
Midt- og Vestjylland 134
Sydøstjylland 97
Syd- og Sønderjylland 93
Fyn 93
Sydsj. & Lolland-Falster 51
Midt- og Vestsjælland 102
Nordsjælland 62
Københavns Vestegn 53
København 122
Bornholm 12

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juni 2021
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Populære artikler