Læserbrev af Christian Ilcus (V), Piledamsvej 19, stuen, 6000 Kolding.
Det Europæiske Råd har tilkendegivet sine ønsker til Europa Kommissionens kommende politik-eftersyn om en integreret grænseforvaltning i Europa. EuCo er imidlertid ikke den eneste aktør på området.
Der er for eksempel ingen hjemmel til at Frontex eller Europa-Komissionen skal finansiere medlemsstaternes grænsesikkerhedspoliti. Til gengæld kunne opbygingen af Frontex’ grænsevagtkorps fremskyndes i kombination. Baser kunne anlægges i hotspots, ligesom udstyret og kommunikationssystemer kunne bidrage til både at styrke og integrere aktørerne involveret i forvaltningen af Europas grænsesikkerhed.
Der består en tæt forbindelse mellem politisamarbejdet internt i EU, parlamentarisk kontrol og stabiliseringen og definitionen af EU’s grænser. EU’s grænseregime er endnu i sin vorden og systemets policy-kapacitet er ikke fuldt udviklet, men har allerede ledt til en mere nuanceret forståelse af, hvad der forlener borgerne med sikkerhed i grænselandet i Sønderjylland og i Øresunds-regionen.
Kravene til regionalt samarbejde og eksternalisering af grænsesikkerhed til nabolandene er et universelt fænomen. I forhold til Vest-Balkan spiller grænser en vigtig rolle på sikkerhedsdagsordenen. Politisk og etnisk utilfredshed fokuserer på omstridte grænser, mens trafik i migranter og stoffer ignorerer grænser.
EU ønsker at Balkan udvikler europæiske standarder i forvaltningen af grænsesikkerhed, men Vest-balkan er kendetegnet ved korruption og grænsevagterne er underfinansierede og ineffektive.
Det er samtidigt vigtigt at have proportionerne i orden. EU’s grænser krydses af anslået 500 millioner mennesker årligt, hvoraf 333.000 ulovlige grænseoverskridelser skønnes at have fundet sted i 2022, en stigende tendens hvoraf 45% benyttede sig af Balkan-ruten fortrinsvist af syrere, afghanere samt tunesere.
Det presser medlemsstaternes asylmyndigheder. Kampen mod terror , hybrid-krig og gentagne flygtningekriser samt væksten i populistiske kræfter i medlemsstaterne har samtidigt øget kravene til at fastholde den nationale kontrol med grænserne.
Åbne grænser og debatten om legitim sikkerhedsgovernance rejser samtidigt spørgsmålet om, hvilken rolle teknologi skal have i varetagelsen af EU’s indre sikkerhed, om formen og indholdet af samarbejdet mellem toldmyndigheder, Frontex og medlemsstaternes politi samt relationen mellem grænsesikkerhed og militær mobilitet.
Frontex krisestyring-kapacitet kunne således styrkes yderligere gennem fremlæggelsen af et egentligt koncept for kollaborativ krisestyring. Grænsebevogtningen skal dog ske lovmedholdeligt i overensstemmelse med EU-reglerne på området og ECJ’s domspraksis, mens den indre patruljering skal ske under Rigspolitichefens ledelse og i samarbejde med det nationale koordinationscenter for grænsesikkerhed henlagt til Sønderborg politi.
En Frontex Liasion Officer kunne tilknyttes hertil for bedre at forstå de indbildte og reelle operationelle udfordringer og bestykningsbehov ved Danmarks sø- og landegrænser. Der er sårbarhedsvurderingerne og evaluerings-mekanismen under Schengen-konventionen. Danmark opfattes som et mikro-kosmos af vor EU-naboer i henseende til grænse-sikkerhed. Denne opfattelse bekræftes af Danmarks strategi for integreret grænseforvaltning forenet med et dansk temperament for soberhed, integritet og beslutsomhed.
Det vil sige, at der er tale om en inter-institutionel interaktion mellem og på europæisk og nationalt niveau og et magtpartnerskab, og at en forfatningsmæssig udøvelse af grænsekontrol i Europa forskyder puntet hvorfra magten udøves, uden at gøre den umulig.
Tvangsindgreb må således ikke udvikle sig til en dominans-relation, mens grænsebevogtningen som bekendt er midlertidig. Den må ikke overskride seks måneder. Mere Kant, ingen Kumm/ Ripstein, tak.
Derfor kan man også forvente, at Frontex hurtigt og effektivt kommer Danmark til undsætning, hvis der opstår problemer. EU er et retssamfund – ikke et slaraffenland for national-romantisk socio-politisk misbrug og kontrolfreaks i bongobongo lande.