Kolding Netavis

Etablering af Museum Kolding i Staldgården

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Hans Holmer (SF), byrådsmedlem og gruppeformand for SF, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Så faldt økonomien og samarbejdsaftalen med Museum Kolding på plads for det nye lokalhistoriske center i Staldgården. En mulighed for at fortælle folkets historie har været en betingelse for, at SF ville støtte omdannelsen af Koldinghus.

Helt siden SF havde kulturudvalgsformandsposten, har SF haft et ønske om at sætte mere fokus på lokalhistorien. Allerhelst på Staldgården i sammenhæng med Celle 2, men enten har lejemål eller økonomien spændt ben.

Samlingen på Koldinghus er effekter, som Koldings borgere gennem tiden har afleveret. Udstillingerne har fra tidernes morgen mest været bygget op om de afleverede effekter.

Der har manglet et overordnet syn på Koldings historie i krigs- og fredstid og en fortælling om Kolding som en by med iværksætteri.

Fokusset på en samlet fortælling om lokalhistorien, set ud fra den almindelige borgers historie er forhåbentlig noget af det som det nye museum Kolding kommer til at bidrage med.

Koldinghus er et kongeslot, men et kongeslot som kun blev genopbygget, fordi borgerne ville. Nu får vi muligheden for både at fortælle kongernes historie med kongernes samling, som helt sikkert vil skabe både omtale og omsætning i midtbyen, og et lokalhistorisk museum til glæde for især kommunens borgere. Derfor har SF støttet begge dele.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *