Kolding Netavis

Et værested for veteraner

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Carsten Andersen (LA), byrådskandidat, Brændkjærgade 76 2. tv., 6000 Kolding.

Som veteran har jeg oplevet kommunens kassetænkning helt ind på livet.

Jeg har en ven fra veteranmiljøet, der har fået PTSD ifm. sin udsendelse.

I otte år isolerede han sig fra omverdenen og havde alene den kontakt, kommunen krævede.

For fire år siden sørgede den daværende veterankoordinator for, at vi fik kontakt.

I de første tre år var jeg vidne til, hvordan han igen og igen løb ind i mur pga. sagsbehandlingen fra kommunens side. Jeg fulgte og støttede ham i den rutsjebane, hans liv tog, inden han langt om længe fik tilkendt førtidspension.

Min veteran-ven fortjener er værdig behandling – ALLE fortjener en værdig behandling.

I dag har kommunen kun kontakt til 50 ud af 650 veteraner, og det kan og skal gøres bedre.

Jeg og Liberal Alliance vil kæmpe for et værested til veteraner i Kolding Kommune og derigennem få kontakt til flere af de veteraner, der har brug for støtte.

Der er frivillige foreninger, der vil denne kamp, og vi skal støtte den slags initiativer. For de frivillige foreninger er kernen af det, vi kan være for hinanden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *