Læserbrev af Hans Holmer (SF), gruppeformand for SF og byrådsmedlem, Skovbogade 8, 6000 Kolding.
Borgmesteren har i modsætning til 2019 været villig til at samarbejde om et budgetforlig, som reparerer på skaderne fra 2019 og bringer kommunen fremad.
I SF vil vi gerne sammen passe på og udvikle vores kommune, for der er meget godt at pege på:
Historien, naturen, en aktiv midtby, stærke centerbyer og landsbyer, gode folkeskoler og daginstitutioner, som dog er under økonomisk pres, og stærke kultur- og fritidstilbud, som vi også kan udvikle, og en god ældrepleje, der helt sikkert kan gøres endnu bedre.
Og vi har væresteder som vi også bør give et løft- og bofællesskaber der kan reetableres. Ja vi har mange styrker i Kolding kommune. Så sammen bør vi løfte kommune og sikre et godt liv for os der allerede bor i kommunen.
Og der er gode SF aftryk.
Hullet på socialområdet på 11 millioner i år er lukket.
Vi får bedre normering på Tinghøj til gavn for de unge med psykiske lidelser.
Der er flere midler til familiebehandling i forbindelse med alkoholmisbrug, med handicap, så det kan undersøges, om der er behov for ekstra midler til et bofællesskab eller noget lignende, og til Boblberg, som er et socialt onlinemedie til fællesskaber.
Og så får vi et bydelshus i Skovparken. Der er fundet penge til Geografisk Have til Aksel Olsens Hus, en underskudsgaranti til Dorothea Teater og Aktivfritid, får midler så flere børn, unge og familier kan blive en del af det stærke foreningsfællesskab.
Budgetaftalen er med til at løfte kommunen. Derfor er SF selvfølgelig med.