Kolding Netavis

Erhvervs- og Vækstpolitik i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Christian Ilcus (V), Cand.scient.pol, Piledamsvej 19, st., 6000 Kolding.

I 2019 vedtog Kolding byråd en erhvervs-og vækststrategi, som nu er under revision. Selvfølgelig skal vi tage hensyn til det lokale erhvervsliv og skabe en hyggelig dialog med dem. Men det er også vigtigt at anerkende, at tiderne ændrer sig, og at vores strategier skal følge med for at styrke og diversificere økonomien.

Iris Group anbefaler at lægge på ift. engros og logistik, og erhvervsudvikle på IT og fødevareindustri.

Her er nogle centrale punkter, der også kunne overvejes:

  1. Venturekapital: Grundlæg et venturekapitalfirma 6 K som Aps med indskuds-kapital på 250 millioner i samarbejde med Erhvervskvinder i Trekantsområdet, Startupboost A/S, SDU start-up station og CBE.
  2. Digital Transformation: Fokuser på hvordan digital transformation kan fremme forretningsudvikling og forbrugs-økosystemer under forudsætning af corporate citizen-politikker, der giver noget tilbage til fællesskabet.
  3. Innovation og Uddannelse: Innovation og kompetenceudvikling er afgørende for at bevare konkurrenceevnen. Men hvordan tiltrækker vi bedst investeringer indenfor innovation og balancerer de forskellige typer af innovation og seed-kapital for start-ups med fremme af specialiseret innovation indenfor produktionsapparatet?
  4. Investeringstiltrækning hinsides bosætning: Det er ganske vigtigt at sam-tænke erhvervs-strategien med formuleringen af en politik for tiltrækning af investeringer – værktøjskassen omfatter bla. skatteincitamenter, infrastruktur, uddannelse og arbejdskraft, regulatorisk lempelse, beskyttelse af investore, one-stop kontor og tværgående handlingsplan for start-ups.
  5. Sammenhæng med Befolkningen: En opdateret strategi skal tage højde for borgernes behov og ønsker. Hvordan kan vi inddrage borgerne i udviklingen af vores vækst- og investeringspolitik?

Opdatering og styrkelse af vækst- og investeringsstrategien i Kolding Kommune er en nødvendighed for at sikre, at vi fortsat er konkurrencedygtige og bæredygtige. Lad os arbejde sammen om at skabe en strategi, der gavner både virksomheder og borgere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel