Kolding Netavis

Er du klar? Nu melder DMI ud…

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Dreamstine.com (Modelfoto)

Det starter torsdag, lyder det i varslet fra DMI.

Du kan godt finde det meget tynde sommertøj frem. DMI har nemlig udsendt et varsel om hedebølge, der i Kolding-området træder i kraft fra torsdag klokken 13 og der varsles hedebølge helt frem til søndag klokken 19.

-Vær forberedt på, at DMI forventer 28 grader eller mere i de kommende seks dage, skriver DMI i varslet.

Fra torsdag eftermiddag ventes dagtemperaturen at nå op over 25 grader de fleste steder i Danmark, og stedvis ventes den at nå op til eller lidt over 28 grader i den sydlige og centrale del af landet.

Fra fredag, over weekenden, og et stykke ind i næste uge ventes dagtemperaturerne stedvis at nå op over 28 grader, lokalt måske op omkring 30 grader. Definitionen for hedebølge er, at midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader, fortæller vagthavende meteorolog, Martin Lindberg.

I følge 9 døgns prognosen fra DMI for Kolding-området, så ser det ud til, at varmen slipper sit tag i Danmark fra onsdag i næste uge, hvor temperaturen om dagen falder til under 20 grader.

Grafik: DMI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel