Kolding Netavis

Endelig: En ny Træ-strategi

Læserbrev af Hans Holmer (SF), gruppeformand, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

I SF er vi glade for at vi nu i Kolding kommune endelig får en ny træ-strategi som har fokus på at vi passer på træerne og anerkender deres værdi for mennesker og natur.

Jeg har fået en hel del henvendelser fra folk- og det er min klare oplevelse at rigtig mange i kommunen interesserer sig for vores træer og mange borgere ønsker en grønnere bymidte.

Det er derfor vigtigt, at træerne forvaltes rigtigt. Dels for at sikre værdierne og dermed trækapitalen, men også̊ for, at vi og fremtidige generationer kan glæde os over at være bosat i en grøn kommune med mange smukke træer.

Kolding kommunes nye træ-strategi slår fast, at træerne i byens rum, på gaderne, i parkerne og de grønne områder, er en meget væsentlig del af det grønne islæt og struktur i byerne. Det samme gælder vejtræerne på landet, der giver oplevelser, dybde og bidrager til orienteringen i forhold til landskabet

Træerne er en vigtig forudsætning for, at det lykkes, og de er med til at give kommunen sin unikke identitet og særlige stemning.

Træerne har desuden nytteværdi, idet de danner leve- steder og faunapassager for fugle, insekter og andre dyr. De skaber mikroklimatiske fordele for lokalmiljøet ved at rense luften for støv, omsætte CO2, producere ilt og give fugtighed, læ og skygge. Og så er de med til at forebygge oversvømmelser ved skybrud.

Den nye strategi betyder at vi øger træ-kapitalen ved at højne kvalitet og variation i drift og anlæg af træplantningerne. Strategien lægger også op til at vi inddrager borgerne og øger deres kendskab til træernes værdier- Lad os sammen passe på vores træer.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *