Kolding Netavis

En cykelsti mellem Ødis og Vonsild bør prioriteres hurtigt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Skolebørn i Ødis skal til Vonsild i de store klasser, skolevejen dertil er direkte farlig. Derfor har vi også sørget for, at der er busser til de børn der tager til Vonsild skole.

Men ærligt, Som kommune vil vi gerne have, at flere hopper på cyklen, og er man ikke skolebarn på Vonsild skole, så er vejen jo stadig farlig, når man cykler her.

Der er allerede klargjort til cykler ved den fire år gamle motorvejsafkørsel på Ødisvej. Der går en super cykelsti fra Taps til Vonsild. Der er cykelsti fra Ødis til Ødis Bramdrup.

Jeg mener det er nu vi skal prioritere, at få koblet denne del af infrastrukturen sammen.

Lokalrådet ØBØF er enige, og hvis jeg fortsat har plads i byrådet efter d.1/1-22, vil jeg arbejde for, at der igangsættes de nødvendige arbejder der skal til, for at en cykelsti helt fra Ødis til Vonsild bliver en realitet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *