Kolding Netavis

Kolding Netavis

Pas på til julefrokost

December 07, 2019

Pas på til julefrokosten, advarer forsikringsselskab. Se her, hvad forsikringen kan dække.

En julefrokost handler ofte om snaps, halsbrækkende dansetrin og festlige udskejelser, og vi kender vel alle en, som er vågnet op med nogle skrammer dagen derpå. Som udgangspunkt kan du være ganske rolig, for du vil normalvis være dækket af din arbejdsgivers forsikring, men der har dog været tilfælde med undtagelser, oplyser Alm. Brand.

Djævlen ligger gemt i detaljerne

- Hvis du er inviteret til julefrokost på dit arbejde, så dækker din arbejdsgivers forsikring, men der er dog stadig forbehold. Vi har set flere afgørelser, hvor arbejdsgivers forsikring ikke dækker. Der skal kunne peges på forhold ved arbejdet som årsag til en skade, og her kan djævlen godt ligge gemt i detaljen, fortæller skadedirektør i Alm. Brand Brian Wahl Olsen i en pressemeddelelse.

Hvor langt kan du gå?

Knuser du brillerne i en dans eller spilder du rødvin på chefens kjole, så dækker arbejdsgivers forsikring. Det gør sig også gældende, hvis du brækker benet i en dans – og dog. Østre landsret har tidligere underkendt erstatning til en kvinde, som besvimede under en julefrokost og fik ødelagt sin menisk. Østre Landsret vurderede, at skaden var sket, inden hun ramte jorden, og derfor ikke en arbejdsskade.

Stop i tide

Vær opmærksom på at forsikringen slutter på samme tid som festen. Hvis du ikke har fået nok, og du lige vil have den sidste dans på den nærliggende beverding, så skal du være ekstra påpasselig.

- Jeg tror, de fleste har prøvet, at man lige vil ud og have den sidste, men det er her, du skal tænke dig ekstra om. Så snart du har forladt festen, så kan uheldet ikke karakteriseres som en arbejdsskade, slutter Brian Wahl Olsen.

Eliteidrætten i Kolding er inde i en flot udvikling, hvor flere klubber begynder at blande sig på højt nationalt seniorniveau.

Den flotte udvikling gør sig ligeledes gældende på ungdomsniveau og Kolding er efterhånden et attraktivt sted at søge mod for idrætstalenter. Blandet andet er der fra januar fem idrætstalenter boende i kommunens nyligt etablerede botilbud, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Succeserne for talent- og eliteidrætten i Kolding har det seneste år være mange. Kolding IF Fodbold rykkede i sommers op i landets næstbedste seniorfodboldrække, ligesom ungdomsafdelingen i foråret fik en historisk licenstildeling med adgang til U17 og U19 divisionen.

Kolding Badminton Klub rykkede op i landets næstbedste række med klubbens førstehold til stor gavn for ungseniormiljøet i klubben, og KIF Håndbold er tilbage i de bedste ungdomsrækker på drengesiden.

Også i individuelle idrætter som brydning og karate er Kolding godt med. KIF Brydning har to kæmpere med på U23-landsholdet, mens Kaizen Karate Do netop har fået en nordisk mester.

Sammenholdt med det fortsat flotte talentudviklingsarbejde i pigefodbold, Kolding Q, og bowling, BK Trekanten KIF, er Kolding efterhånden et attraktivt sted at søge hen for unge idrætsudøvere i en lang række idrætsgrene.

- Stærke klubmiljøer er altafgørende for, at unge idrætsudøvere fra Kolding Kommune kan udvikle sig til nationalt seniorniveau, og det store engagement og arbejde der bliver lagt i klubberne i disse år er imponerende, fortæller elitekoordinator i Kolding Kommune, Bjarne Foged Henriksen, og fortsætter:

- Som Team Danmark elitekommune er det vores opgave, at skabe rammerne for at klubberne kan drive sund talentudvikling. Vi arbejder meget for, at man som ung udøver kan færdiggøre sin uddannelse samtidig med sportskarrieren, og har over de seneste år rykket meget på denne front, siger han.

Indsatsen omkring de unge talenter, som står på spring til at tage springet til seniorniveau, er øget markant det seneste år. Ansættelsen af Lene Terp, tidligere talentchef på pigesiden i DBU, som sports- og uddannelseskoordinator, samt etableringen af Talenternes Hus med bomulighed for talenter er bare nogle af de nye initiativer. Desuden har IBC og Munkensdam Gymnasium fra august oprettet sportsklasser, hvor udøvere fra flere idrætsgrene er samlet. Og de nye initiativer begynder så småt at bære frugt.

Talenter samlet under ét tag

I november 2018 blev det besluttet i Talentrådet for idræt, at Kolding Kommune fra august 2019 skulle huse idræts- og musiktalenter i samarbejde med Metropolis by the marina. Fire måneder efter opstart er tre idrætstalenter bosiddende i tilbuddet og flere er på vej til januar.

En af dem er 17-årige Maria Møller, som til dagligt går i sportsklassen på Munkensdam Gymnasium og spiller badminton i Kolding Badminton Klub. Hun har det seneste halve år pendlet til skole og træning fra Fredericia.

- Jeg har en cykel, som står ved enten ketchercenteret, banegården eller skolen. Det er lidt af et cykelpuslespil, at få den til at stå det rigtige sted, fortæller hun.

- Jeg bliver ofte i Kolding efter skole indtil jeg skal træne. Her sidder jeg enten med en veninde på biblioteket, tager i hallen eller på hyggetur i Kolding. Det har også resulteret i, at jeg bor i en kuffert og kun er hjemme til aftensmad en gang om ugen. Det er et fedt liv, men det trækker tænder ud, fortsætter hun.

Til januar flytter Maria ind i Kolding Kommunes botilbud for idrætstalenter, og hun ser frem til specielt to ting som vil lette hendes hverdag.

- At jeg er tæt ved skole og træningscenteret mindsker transporten en hel del. Jeg vil skyde på, at jeg bruger 2 timer på transport dagligt. Tirsdag og torsdag træner jeg til 22:30, og tager derefter hjem, for kun at sove 6,5 time inden jeg skal til Kolding igen. Så søvnen er også en stor faktor, fortæller hun.

At flytte til en ny by kan måske være en smule nervepirrende, men 18-årige Patrick Hedegaard fortæller at han oplevede miljøskiftet som lettere end forventet, da han i sommers flyttede til byen fra Hobro.

- Det har været over alle forventninger, at flytte til Kolding, hvor jeg ikke kendte nogle i forvejen. Det har været en kæmpe gave, at så mange på fodboldholdet går på IBC. De var gode til, at tage imod mig i starten, og allerede første dag var der et par spillere, som kom og fulgtes med mig ind på skolen. Så det har bare været perfekt lige fra starten. De har også været gode til de første par uger, at vise mig rundt i byen, fortæller Patrick.

At skabe et fællesskab blandt udøverne i botilbuddet og på uddannelsesinstitutionerne er noget af det man forsøge at skabe med de mange nye initiativer. Sports- og uddannelseskoordinator, Lene Terp, fortæller, at det som ungt talent, med alle de fravalg der medfølger, kan være rart at danne relationer til andre, som er i samme båd.

Botilbuddet giver nye muligheder for klubberne i Kolding, og kan være med til at løfte talentudviklingen til et nyt niveau.

- At vi kan fastholde talenter, som måske havde benyttet en lignende mulighed et andet sted, og samtidig tiltrække dygtige og ambitiøse udøvere, som kan løfte træningsmiljøerne yderligere, er et stort skridt i den rigtige retning. Samtidig gør tilbuddet det muligt, at have en mere sammenhængende hverdag, som vi ved er afgørende når vi snakker dual career, fortæller elitekoordinator Bjarne Foged Henriksen.

Lysfestivalen kører nu på sin anden dag.

Kolding Light Festival er i fuld gang. Festivalen åbnede torsdag klokken 17 og fredag aften er der atter lys over Kolding - blandt andet omkring havnen og naturligvis i midtbyen.

Kolding Light Festival slutter lørdag aften med fyrværkeri.

Se billeder fra havneområdet, Kolding Åpark og ved Syddansk Universitet nedenunder...

Der er gjort status på den opbremsning i Kolding Kommune, der blev sat i værk op til sommer.

Efter den opbremsningen og sidenhen den voldsomme sparerunde i Kolding Kommune har tilsyneladende allerede gjort underværker. I hvert fald er det den melding, der kommer fra Kolding Kommune.

Der blev bremset op i kommunens økonomi før sommerferien og det ser således ud til at virke.

Aktuelt er der udsigt til et samlet underskud på driften på 16,5 millioner kroner for 2019. Før politikerne indførte ansættelses-, indkøbs- og projektstop op til sommerferien, var der udsigt til et underskud op i nærheden af de 100 millioner kroner. Opbremsningen har ikke kun den virkning, at underskuddet bliver mindre - det mindsker også risikoen for at skulle aflevere penge til staten, oplyser Kolding Kommune.

Opbremsningen er de reelle tal for regnskabet i 2019. Uden opbremsningen i 2019 havde udgangspunktet for 2020 set værre ud. Derfor er de igangsatte besparelser for næste år stadig nødvendige for at budgettet ikke skrider igen.

- For at sikre kommunens fremtidige udvikling, er det godt opbremsningen har virket – og vi kan se på fakta, at vi stadig har et højt serviceniveau på en række områder. Men selv om vi er nået langt med opbremsningen, er vi nødt til at fastholde fokus i 2020. For opbremsningen betyder jo blot, at underskuddet er blevet væsentligt mindre, og ikke at vi nu kan bruge løs de næste år, fortæller borgmester Jørn Pedersen (V) i pressemeddelelsen.

Skal undgå dummebøder

Alle landets kommuner aftaler hvert år med staten, hvor mange penge der samlet må bruges på service til borgerne i alt i de 98 kommuner (serviceudgiftsrammen). På landsplan forventes kommunernes udgifter til service også at overskride de aftalte rammer, hvilket vil udløse såkaldte dummebøder fra staten.

- Den del af dummebøden, der rammer alle 98 kommuner kan vi ikke gøre meget ved – men de 16,5 millioner kroner, som vi selv er skyld i, kan vi handle på, siger borgmesteren og fortsætter:

- Vi har formået at nedbringe underskuddet til driften markant allerede. Jo mindre vores eget underskud er, jo mindre skal vi betale i individuel dummebøde til staten. Hver gang vi nedbringer underskuddet med en mio. kr., slipper vi for en dummebøde på 600.000 kr. – og det er vel at mærke penge, som vi intet får ud af, fortæller Jørn Pedersen, der glæder sig over, at underskuddet er reduceret væsentligt og måske helt kan undgås.

Alle seks partier i byrådet stod bag opbremsningen, men ikke alle delelementer i den endelige opbremsning havde alle seks partiers opbakning.

Nedrivningen af banegårdsbygningen i Vamdrup er udskudt på ubestemt tid. Denne overraskende udmelding kommer til netavisen Sebro Press fra underdirektør Jes Transbøl i DSB ejendomme.

Udmeldingen er overraskende, fordi DSB for længst har meldt ud, at bygningen var klar til nedrivning. Og fordi sagen var så vidt, at Kolding Kommune også for længst har godkendt en ansøgning fra DSB om tilladelse til at rive bygningen ned.

- Vi ved ikke bestemt, hvornår nedrivningen nu vil finde sted, men det sker nok ikke noget før tidligst i 2028, fortæller Jes Transbøl til Sebro Press.

Årsagen til udskydelsen er, at man i farten med at få bygningen fjernet tilsyneladende fuldstændig har overset, at i kælderen findes alle tekniske installationer for Vamdrup stations signalanlæg samt fjernstyringsteknik for dele af strækningen Lunderskov - Vojens:

- Det er jo ikke ting, man bare sådan lige kan flytte med. Det må vente til hele strækningens signalanlæg skal fornyes, og som det ser ud lige nu, står indførelsen af et nyt signalprogram for strækningen hos Banedanmark tidligst til implementering i 2028. Og før kan stationsbygningen næppe fjernes, forklarer Jes Transbøl fra DSB ejendomme.

Station siden 1866

Det er også med lidt blandede følelser nedrivningen af banegårdsbygningen i Vamdrup er modtaget lokalt. Byen har nemlig haft en stationsbygning helt siden 1866, hvor Vamdrup, efter nederlaget ved Dybbøl Banke, blev dansk-tysk grænsestation. Den nuværende stationsbygning blev opført i 1954.

Det skete i forbindelse etablering af dobbeltsporet mellem Lunderskov og Vamdrup, og hvor jernbanesporene blev hævet for at komme over Østergade på den nuværende bro. Tidligere spærrede hejsebomme for vejtrafikken på Østergade, når der passerede tog.

Teknikken har taget over

Nu har teknikken gradvist overtaget alle menneskelige funktioner på stationen, blandt andet gennem fjernstyring og billetsalg fra en automat.

Hærværk

Det har medført, stationsbygningen stort set i nogen tid har stået ubenyttet hen. Det sidste der blev brugt, var ventesalen, men den måtte også på et tidspunkt lukkes på grund af gentagne hærværk.

Nu må DSB’s passagerer som benytter Vamdrup station nøjes med at søge ly mod vejret i et opsat glas venteskur på perronen. Banegårdsbygningen i Vamdrup er modsat til stationen i Lunderskov - der er fra 1874 - ikke omfattet af fredningsbestemmelser, og kan derfor uden varsel rives ned.

I en tid, hvor antallet af ældre stiger markant, vil antallet af mennesker med en demenssygdom ligeledes stige.

I 2019 er cirka 6% af borgerne over 60 år i Kolding Kommune ramt af demens. Det tal forventes at stige i årene fremover, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Den udvikling kalder på forandring, derfor går hallerne i Kolding Kommune forrest for at blive demensvenlige. I slutningen af november måned var størstedelen af halinspektørerne fra de selvejende haller til en workshop om at blive demensvenlige.

I spidsen for workshoppen stod Pernille Poulsen, der er demenskonsulent ved Kolding Kommune, og Mette Hjuler, der er udviklingskonsulent ved DGI. Efter deltagelse i workshoppen kan halinspektørerne samtidig kalde sig demensvenner. Det betyder, at man nu kender til de mest typiske symptomer ved demens, ved hvad et demensvenligt miljø er, og hvordan man skaber tryghed og sikkerhed for den demensramte.

At hallerne fremover vil tænke i et demensvenligt design er vigtigt, idet tilpassede omgivelser kan støtte den demensramte til at klare sig bedst muligt med de ressourcer, vedkommende har.

Man vil gerne have demensramte til at fortsætte i foreningslivet og dyrke motion. Motion er nemlig godt for mange ting. Det har blandt andet en forebyggende effekt på forskellige sygdomme, og hvis man dyrker motion sammen med andre, øges ens sociale netværk.

Derfor er det vigtigt, at hallerne tager højde for de symptomer, der følger med en demenssygdom. Et demensvenligt miljø har særligt fokus på, at det skal være let at orientere sig visuelt – det kan blandt andet gøres ved maksimering af farvekontraster, skiltning, indretning og belysning.

Næste skridt mod en endnu mere demensvenlig hal er, at medarbejderne i hallerne tilbydes samme workshop i starten af det nye år.

Demensvenlige haller og faciliteter

Arena Syd, Vamdrup
Bjerthallen
Bramdrupdam Sports- & Mødecenter
Cuben, Christiansfeld
Fynslundhallen, Jordrup
Kolding Ketcher Center
Lunderskov Hallen
Pulzion, Kolding
Sdr. Stenderup Aktivitetshus
Slotssøbadet, Kongeåbadet og Sct. Jørgens Gaard
Sydbank Arena, Vonsild

Borgere i Vamdrup, som ønsker fjernvarme kan godt begynde at klappe i hænderne. Vamdrup Fjernvarme skal nemlig snart have rå-varmen fra TVIS, og det åbner mulighed for en længe ønsket udvidelse af byens fjernvarmenet.

Vamdrup Fjernvarme har besluttet at droppe naturgassen som hovedkilde til varmen på værket på Nygade i Vamdrup. I stedet skal varmen komme fra et punkt på det fælles kommunale varmeselskab TVIS’ i forvejen eksisterende ledningsnet i Lunderskov og føres derfra til Vamdrup via en 7,8 kilometer lang ledning, skriver netavisen Sebro Press.

Oplysningen om, at projektet åbner mulighed for en længe ønsket udvidelse af det bestående fjernvarmenet i byen kan læses ud fra en sagsbehandling i Kolding Kommune.

Ønsker om udvidelse af nettet i Vamdrup har hidtil været bremset blandt andet af manglende teknisk kapacitet på værket på Nygade.

Vamdrups valg af TVIS-varmen frem for naturgassen er blandt andet sket, fordi naturgassen efter staten har droppet et tilskud er blevet for dyrt, og fordi TVIS-varmen fremstilles på flis og er dermed både billigere og mere miljøvenlig. Det oplyses også i sagsbehandlingen i kommunen, at Vamdrup fjernvarme i den nye ordning bibeholder en aftale med Rockwool-fabrikken i Vamdrup om levering af overskudsvarme til fjernvarmenettet.

At oplysningen om at der med den nye ordning lukkes op for flere fjernforbrugere i byen vækker glæde skyldes, at gennem de senere år har fjernvarmen i Vamdrup på grund af kapacitets problemer måttet afslå ønsker fra både fra eksisterende boligområder og nye udstykninger om at komme med i fjernvarmen. Men det problem skulle med TVIS-varmen nu blive løst.

Sagen er i øvrigt nu så langt i systemet at de instanser, som ifølge loven skal spørges, er spurgt – og der har ingen indvendinger mod planen været. Det betyder, at detailprojekteringen af den nye ledning fra Lunderskov til Vamdrup formentligt snart kan iværksættes. Og der satses, efter hvad Sebro Press erfarer, på at varmen fra TVIS kan strømme ind til varmeværket i Vamdrup - og derfra videre ud til forbrugerne senest fra næste fyringssæsons start.

Læserbrev af Karina Adsbøl (DF), ældreordfører, Koldingvej 17, 6580 Vamdrup.

Det var noget af et chok at læse den såkaldte røde finanslov, som blev offentliggjort forleden. Ældreområdet er nærmest glemt! 125 mio. kr. til en pulje til kommunerne er alt, hvad det kunne blive til.

På den finanslov, som DF og den daværende borgerlige regering indgik sidste år, blev der afsat 1,5 milliarder kr. til folke- og førtidspensionister. Det kaldte Ældre Sagen for et ”historisk løft”.

Nu er DF ikke længere med ved forhandlingsbordet, og så står den på smalhals for de ældre. Vi kan konstatere, at ældreområdet bare ikke er særligt vigtigt for regeringen og dens støttepartier. Trist.

Men sådan er det. Man havde mere travlt med eksempelvis at sikre, at udenlandske borgere skal slippe for brugerbetaling på danskundervisning.

Særligt SF må stå tilbage med en dårlig smag i munden. I valgkampen indgik min formand Kristian Thulesen Dahl og SF’s Pia Olsen Dyhr en pagt om, at uanset, hvem der ville ende med at vinde valget, så ville de to partier tage et krav om én milliard kr. ekstra til ældreområdet med ind til forhandlingsbordet. SF havde chancen. De tog den ikke. Og de ældre fik en lang næse.

Kolding Kommune har netop sat en række skilte op langs Slotssøen, der appellerer til, at folk ikke fodrer ænderne.

Når vi, med hjertet på det rette sted, tager børn og børnebørn med til søen for at fodre ænder, så er de færreste opmærksomme på, at fodringen hverken er godt for naturen eller ænderne.

- Det er desværre misforstået dyreomsorg at fodre ænder og andre fugle i Slotssøen og andre steder, og andefodring giver anledning til flere problemer. Brød er ikke naturlig føde for ænder og tiltrækker unaturligt mange ænder til søen. Når der er mangel på plads bliver ænderne aggressive og smitsomme sygdomme spredes lettere, forklarer Line Ankjær, biolog i By- og Udviklingsforvaltningen, i en pressemeddelelse.

Et andet problem ved at fodre ænderne, er, at man også fodrer rotterne. Rotter spiser gerne brød og korn, og de tiltrækkes lynhurtigt, når der er foder at hente. Rotter er fremragende svømmere og kan sagtens svømme efter foder.

- Lige nu oplever vi, at der er ekstra mange rotter omkring Slotssøen, og fodring af ænderne gør det svært at bekæmpe rotterne. Når de ikke er sultne, går de ikke i fælderne, fortæller Line Ankjær.

Mange tiltag for at bekæmpe rotterne omkring Slotssøen
Kolding Kommune har, i tæt samarbejde med Koldinghus, BlueKolding og Slots- og Kulturarvsstyrelsen, iværksat en række tiltag for at bekæmpe rotterne.

- Ud over at sætte ekstra fælder op og sikre skraldespandene mod rotter, er vi i gang med at fjerne træstubbe, beskære beplantningen og efterse kloakkerne. Men vi har også vurderet, at andefodring er en af hovedårsagerne til, at der er mange rotter i og omkring Slotssøen, siger Line Ankjær.

Kommunens seneste tiltag er derfor skiltene, der opfordrer til, at man ikke fodrer søens ænder, og at man lader brødet blive hjemme næste gang, man går en tur rundt om Slotssøen.

Fakta

Her er 5 grunde til, at du selv skal spise brødet:

1) Ænderne får det dårligt af brødet – de har faktisk bedst af at spise det, de selv finder i søen.

2) Fodringen opretholder en større bestand af ænder, end søen kan bære. De mange ænders fugleklatter betyder, at søens alger trives og det giver grumset og ulækkert vand.

3) 1 kg tørt brød tilfører lige så mange næringsstoffer til søen som 500 liter kloakvand ville gøre.

4) For mange ænder gør ænderne aggressive over for hinanden, hvilket fører til for voldsomme parringer, hvor hunnerne ofte kan ende med at drukne.

5) Når du fodrer med mere brød, end hvad ænderne spiser, så kommer rotterne og spiser resten.

De første minusgrader har for længst ramt det danske land, og der bliver tændt for varmen i de fleste hjem. Når varmeforbruget stiger, har regningen det med at følge trop. Heldigvis kan du ved hjælp af få ændringer og seks gode råd holde varmeregningen i bund – helt uden at fryse imens.

Vinteren er over os, og det betyder, at mange radiatorer bliver tændt i de danske hjem. Men det kan lynhurtigt blive en dyr fornøjelse, når vi skruer på termostaterne. Heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at holde varmen oppe og regningen nede:

- Først og fremmest handler det om at undgå varmeudslip. Hvis du følger vores seks gode råd til at bruge dine varmekilder rigtigt, undgår du at fyre for gråspurvene, og du sørger samtidig for, at varmeregningen ikke stikker af. Hvis det mod forventning ikke virker, er det en god idé at undersøge, om det er dine vinduer, der lader for meget varme slippe ud, fortæller Peer Bertelsen, salgschef hos vinduesproducenten Velfac, i en pressemeddelelse.

6 gode råd

1) Brug alle radiatorer ens

Det kan virke ulogisk at skrue op for de radiatorer, du ikke sidder i nærheden af, men kombinationen af en iskold og en brandvarm radiator er dyr i drift, fordi du ikke udnytter varmen optimalt. Det gør du derimod, hvis du bruger alle radiatorer i rummet og indstiller termostaterne ens – så varm endelig op.

2) Lad radiatoren stå frit

En radiator er ikke altid lige pæn, og det kan være fristende at gemme den bag fx sofaen. Det gør måske noget godt for din indretning – det samme er bare ikke tilfældet for din varmeregning. Hvis den varme luft ikke kan komme væk fra radiatoren og stige til vejrs, vil radiatorens sensor tro, at rummet allerede er varmt. Det resulterer i, at du sidder og fryser i din sofa, imens sofaens ryg er brandvarm.

3) Brug gardiner og persienner smart

Det er både godt for dit humør og din varmeregning at trække gardinerne fra om morgenen for at få fuld udnyttelse af den smule solskin, vinteren giver. Men husk, at det også gælder den anden vej rundt – om natten kan du holde varmen inde ved at trække for og rulle ned for gardiner og persienner.

4) Drop tæpperne og udnyt din gulvvarme

Hvis du har gulvvarme, skal du overveje at droppe gulvtæpperne, da de forhindrer varmen i at trænge op i rummet. Kan du ikke undvære de lune tæpper, er mindre og løse tæpper den bedste løsning.

5) Hold en konstant temperatur

Måske vil du gerne have det koldere om natten end om dagen, men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at varme op igen dagen efter. Hvis du gerne vil have en lavere temperatur om natten, kan du nøjes med at sænke temperaturen et par grader.

6) Luft ud kortvarigt, men ofte

Der skal luftes ud i en bolig – også om vinteren. Det betyder dog ikke, at du bare skal lade vinduerne stå på vid gab i timer ad gangen. Når der er rigtig koldt, er det bedre at lufte ud hyppigere, men i kortere tid ad gangen. På den måde når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen.