Kolding Netavis

Elev smittet med corona

En elev på ansenbergs brancheskole Designia er testet positiv for coronavirus. Foto: Hansenberg (Arkivfoto)

En af skolens elever er ramt af coronavirus.

En elev på Hansenbergs brancheskole Designia på C.F. Tietgensvej 11 i Kolding er testet positiv for COVID-19 (coronavirus, red.). Hansenberg fik tirsdag besked om, at eleven havde coronavirus.

Holdet, som eleven er en del af, har ikke været samlet siden fredag, og alle holdets elever og direkte tilknyttede medarbejdere er blevet bedt om at få foretaget tests, oplyser Hansenberg.

Den konkrete afvikling af undervisningen af det berørte hold afklares i den kommende periode af skolechefen i samråd med holdets undervisere og Styrelsen for Patientsikkerheds sporingsenhed.

Holdet modtager i øjeblikket virtuel undervisning, mens de afventer resultaterne af egne tests.

– Som skole har vi naturligvis forberedt os på, hvordan situationen skal håndteres, hvis en elev eller medarbejder blev testet positiv for COVID-19. Vi har etableret et beredskab for smittehåndtering og følger myndighedernes retningslinjer, siger direktør på Hansenberg, Morten Kaj Hansen, og tilføjer:

– Som smittetrykket har udviklet sig – og i og med vi er en skole, der har elever fra hele landet – har vi været klar over, at der kunne være risiko for smittetilfælde på skolen. Ethvert smittetilfælde bliver taget alvorligt, for vores elever og medarbejderes helbred er alfa og omega.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *