BYD Danmark åbner nu yderligere tre nye showrooms for elbilproducenten BYD i Kina, hvor det første åbner i Kolding lørdag den 7. september.
Det nye showroom på 500 kvadratmeter rummer hele modelprogrammet og du få rådgivning om alt fra elbiler og finansiering til ladeløsninger.
Senere planlægger BYD at udvide sin geografiske dækning med yderligere to BYD-showrooms i henholdsvis Aalborg og Hillerød.
Blandt danskernes foretrukne valg
BYD er blevet danskernes foretrukne valg blandt elbiler fra Kina på under to år, og derfor udvider de deres tilstedeværelse i Sønderjylland, Østjylland og Trekantområdet. BYD Danmark har også tilknyttet fem nye serviceafdelinger via Skorstensgaard i Aalborg, Randers, Herning, Kolding og Køge, hvilket sikrer, at kunderne ikke behøver at køre langt for at få udført serviceeftersyn.
BYD var det syvende bedst sælgende elbilmærke på markedet i august, hvor BYD nemlig leverede over fire procent af de samlede nyindregisteringer af elbiler.
Vil styrke sin position yderligere i Danmark
Med de nye showrooms og serviceafdelinger ønsker BYD at styrke sin position på det danske marked yderligere. 2024 bliver også året, hvor BYD lancerer den opgraderede SUV, BYD TANG, der har fået et markant løft med bl.a. hurtigere opladning og længere rækkevidde – helt op til 530 km- mod de tidligere 400 km. Derudover introduceres der to helt nye modeller i SUV-segmentet, som begge er bygget på den avancerede e-Platform 3.0.
Det nye showroom i Kolding finder du på Albuen 19B.