Connect with us

Danmark

Ekspert: Sådan gør du bilen vinter

Offentliggjort for

den

Det er vigtigt at frost på ruderne fjernes inden du starter kørslen – både for din egen sikkerhed og for medtrafikanternes. Foto: If.
Det er vigtigt at frost på ruderne fjernes inden du starter kørslen – både for din egen sikkerhed og for medtrafikanternes. Foto: If.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Snart sætter vintersæsonen ind og så er det vigtigt at have styr på dæk, batteri og lygter, så du sikrer, at både du og din bil kommer sikkert gennem den mørke årstid.

Med kulde, regn, sne og slud forhøjes muligheden for bilulykker, glatføre og aquaplaning betragteligt. Men med nogle få forberedelser kan du ruste dig selv og din bil til den våde sæson, og køre sikkert gennem vinteren.

-Vi oplever desværre hvert år, at folk ikke får skiftet til vinterdæk i tide. Mange uheld sker i de tidlige morgentimer, hvor frosten eller sneen kommer bag på folk. Det er både farligt for en selv og for medtrafikanterne, siger Daniel Skov Pigsborg, chef for After Market Motor hos If Forsikring, i en pressemeddelelse.

Der er ikke lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark, men kører man til udlandet, skal man være opmærksom på, at der kan være andre regler for vinterdæk:

-Værkstederne oplever hvert år travlhed med hjulskift, når frosten har sat ind. Det er derfor en god idé at skifte til vinterdæk, eller bestille tid hos sit værksted i god tid, forklarer Daniel Skov Pigsborg.

Her får du ekspertens otte bedste råd til en vinterklar bil:

Vinterdæk

Vinterdæk giver et bedre og mere fast vejgreb på våde, kolde og glatte veje.

Vinterdæk bør monteres i god tid, så dækkene er på inden frosten sætter ind. En god tommelfingerregel er at skifte til vinterdæk, når temperaturen kommer under 7°C.

Sprinklervæske

Sørg altid for at have påfyldt frostsikret sprinklervæske på bilen til enhver køretur.

I vintermånederne er vejene ofte fyldt med salt og sand, hvilket let kan give en snavset forrude som gør sigtbarheden dårlig. Her er det vigtigt at ruden kan rengøres under kørslen med en god sprinklervæske, som giver klart udsyn.

Kølervæske

Det er vigtigt, at kølervæsken er korrekt frostsikret efter forskrifterne. Det bør man kontrollere med sit værksted.

Bilens lys

Vinter er lig med lange mørke dage. Sørg for, at du kender den rette indstilling af dine lygter.

Alt for mange kører fx rundt med slukkede baglygter i den mørke tid. Tjek også, at alle lygter er funktionelle på dit køretøj og skift pærer om nødvendigt.

Batteri

Batteriet på benzin-/dieselbiler kan komme på en hård prøve under en ekstra kold vinter.

Kontrollér bilens batteri og sørg for at kabelforbindelserne til batteriet er rene. Et batteri, der fungerer upåklageligt om sommeren, kan være helt dødt efter en nat med hårde frostgrader.

Isskraber i bilen

Det er vigtigt at frost på ruderne nemt og effektivt kan fjernes inden du starter kørslen – både for din egen sikkerhed og for medtrafikanternes.

Du kan også med fordel anvende isfjerner-spray, som let påføres ruderne og frosten smelter og forsvinder.

Forberedt til motorstop

Man bør altid være forberedt på nødstop/motorstop eller havari, hvor følgende genstande er vigtige at have i bilen:

Advarselstrekant, refleksvest, reservehjul eller punkteringskit, et tæppe eller lignende til selv at holde varmen.

Styr på bilforsikringen

Foruden at sikre selve bilen, er det også vigtigt, at du har styr på din bilforsikring, da en manglende eller forkert bilforsikring kan gøre et biluheld endnu værre.

Sørg for at vide præcis, hvad din bilforsikring indeholder, og hvem du skal kontakte, hvis den pludselig går i stykker eller skal hentes.

Kilde: If Forsikring

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Reklame

Danmark

Pas på, når du fodrer havens fugle

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Om vinteren vil mange mennesker gerne hjælpe havens fugle. Det er dog vigtigt at vælge de rigtige fodermetoder, da ikke alle er lige gode. Foto: Per Finn.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Om vinteren vil mange mennesker gerne hjælpe havens fugle. Det er dog vigtigt at vælge de rigtige fodermetoder, da ikke alle er lige gode.

Der er mange mennesker, der gerne vil hjælpe havens fugle når temperaturen falder og maden bliver knap. Der er dog nogle hensyn der skal tages, for at sikre at fuglene ikke tager skade.

Det klassiske foderbræt kan gøre havens fugle syge. Problemet er at mange fugle lægger og træder rundt i afføring i de samme korn. Dette kan sprede sygdomme mellem fuglene.

Det er også en god idé at undgå de klassiske mejsekugler, der kan købes i supermarkederne. De er lavet af en hård fedtblanding, som ofte er iblandet ligegyldige frø. Det svarer til junkfood for fugle, og så er de ovenikøbet pakket ind i et plastiknet, der er til fare for alle havens dyr, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Han guider her til alternativer til det dårlige fuglefoder:

-I stedet for foderbrættet og mejsekugler fra supermarkedet bør man gå over til foderautomat, ophængte fedtkogler og æbler spredt på græsplænen.

Hvilke frø til hvilke fugle?

En foderautomat til frø kan købes på trælasten, planteskolen eller endda i supermarkedet. Hvad frø og kerner angår, er der en sammenhæng mellem hvilke frø der fyldes i foderautomaten, og hvilke fugle, der kommer og spiser. Frøene bestemmer om det for eksempel er spurve eller mejser, der benytter foderautomaten.

-Hampefrø er mest for fugle, der spiser små frø på stedet. Det gælder spurve, finker og stillidser, hvorimod solsikkekerner er for fugle, der foretrækker enten at spise store frø på stedet eller til mejser og musvitter, der pendler mellem et skjulested og foderautomaten, fortæller Michael Carlsen.

Det er relevant at overveje hvor foderautomaten placeres, i og med at nogle fugle foretrækker at pendle mellem et skjul og foderautomaten, og andre hellere spiser på stedet.

Spurve er meget opmærksomme på spurvehøgen og foretrækker derfor en foderautomat, der ikke er placeret langt fra buskadset. Mejserne flyver derimod gerne til en foderautomat, der er placeret i det åbne, fordi de alligevel pendler mellem et skjul og foderautomaten.

Gode råd til brug af foderautomat

-Anskaf en foderautomat uden trug, så fuglene ikke har afføring i maden.

-Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter, hvilket kan udvikle sig til frø-spild.

-Placér altid foderautomaten tæt på buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.

Lav dine egne fedtkogler

En sund vinterkost til fuglene kan kombineres med en omgang vinterhygge for hele familien. Det eneste, det kræver, er nogle få ingredienser samt kogler i stedet for plastiknet.

Det skal du bruge

  • Kogler (fyrrekogler er mest egnede)
  • Natursnor
  • Økologisk fedt
  • Økologisk havregryn
    Sådan gør du:
  • Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, så de åbner sig.
  • Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven.
  • Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens er klæbrig og fast.
  • Tag en kogle og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene.
  • Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

Sådan undgår du indbrud i den søde juletid

Offentliggjort for

den

Forfatter:

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Julen er hjerternes fest, men ikke alle højtidens gæster er lige velkomne.

Juleferien nærmer sig, og duften af julebag er så småt begyndt at brede sig i de danske hjem.

Desværre holder tyvene ikke juleferie, og når boligen i højtiden står tom i længere tid ad gangen, kan det friste de langfingrede gæster og vække bekymring blandt boligejere.

I øjeblikket bliver der dagligt brudt ind i næsten 50 danske hjem, hvilket er meget sammenlignet med vores nabolande. Det viser en ny måling fra Bo Trygt, som Trygfonden og Realdania står bag i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Ifølge undersøgelsen overvurderer mange husejere indbrudssikkerheden i eget hjem og tror ikke, det er nødvendigt at foretage yderligere sikringsforanstaltninger. Ofte er der dog flere tiltag at ty til, for som undersøgelsen også viser, har 4 ud af 10 danske huse hverken nye vinduer eller sikringsbeslag, på trods af at vinduerne er en populær indgang blandt tyvene.

Hvis du gerne vil sikre dig, at din bolig er tilstrækkeligt garderet mod indbrud, er det en god idé først og fremmest at vende opmærksomheden mod vinduer og døre.

På Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside lyder det blandt andet:

-Når boligens vinduer, døre og låse er robuste, er det vanskeligere for tyven at bryde ind. Det tager længere tid, og risikoen for at blive opdaget er derfor større. Det er tyven ikke interesseret i. Når en tyv begår indbrud, er det vigtigt for ham, at han kan komme hurtigt ind og ud igen med tyvekosterne. Derfor kan indbrudssikre døre og vinduer virke afskrækkende på en indbrudstyv.

Blokér juletyvens adgang til boligen

Dermed gør det underværker for indbrudssikkerheden at sikre vinduerne forsvarligt. Det understreger Klaus Tiedemann, der rådgiver private boligejere hos vinduesproducenten Velfac og har stor erfaring med at blokere vejen for de uønskede gæster. Der er meget, du kan gøre for at optimere indbrudssikkerheden, fortæller han:

-Vinduerne er en af tyvens foretrukne indgange. Når du skal tjekke op på boligens indbrudssikkerhed, er det en god idé at starte med at undersøge, hvordan den udvendige del af boligen er sikret. Skalsikring er nemlig en effektiv måde at forebygge indbrud, hvor du sørger for at både vinduer, døre og låse sikres, så boligen bedre modstår indbrudsforsøg.

Han forklarer samtidig, at du forholdsvist enkelt kan forhindre indtrængen med værktøj som koben og skruetrækkere. Her handler det om at eftersikre dine vinduer med beslag og sikringsskinner:

Hvis dine vinduer er udstyret med hasper eller paskvilgreb, bør de sikres mod en såkaldt underboring, hvor tyven borer ind gennem vinduesrammen for at dreje låsemekanismen i vinduet. Vinduer med hasper bør opgraderes med en lille sikring på toppen, mens vinduer med paskvilgreb kan sikres ved at skifte til et greb med indbygget lås, forklarer Klaus Tiedemann og fortsætter:

-En anden velkendt metode blandt indbrudstyve er at fjerne udvendige glaslister og herefter ruden. Særligt i forbindelse med ældre vinduer er denne fremgangsmåde både lydløs og nem for tyven. Et godt tip er at skrue glaslisterne fast med envejsskruer, og ellers kan du vælge sikkerhedslimede ruder eller vinduer, hvor glaslisten er monteret på indersiden. Det forhindrer nemlig, at ruden kan fjernes udefra.

Vælg vinduer med indbygget sikkerhed

Hvis du alligevel overvejer at udskifte dine vinduer, kan du slå to fluer med et smæk. Udover at nye vinduer giver facaden en visuel opgradering, er det en enkel og effektiv vej til sikre vinduer, hvor du samtidig undgår at eftermontere sikringsudstyr, som påvirker vinduets udseende.

Hvis du vælger en model, der fra start er designet til at modstå indbrud, vil en vinduesudskiftning gøre underværker for indbrudssikkerheden. I denne forbindelse anbefaler vinduesproducenten blandt andet at gå efter fuldlimede ruder og indvendige lister, der gør det umuligt for tyven at fjerne listerne og herefter glasset.

-Mange boligejere vægter tryghed højt, og derfor er vinduer fra Velfac grundigt sikret mod indbrud. Sikkerheden øges markant med sikkerhedslimede ruder, specialdesignede beslag og et solidt lukkesystem, og dermed spænder vores vinduer ben for tyven og gør det besværligt at bryde vinduerne op, fortæller Klaus Tiedemann.

Med andre ord er nye vinduer med til at signalere sikkerhed og skabe tryghed for dig som boligejer, da tyven i mødet med en robust vinduesløsning med forskellige sikkerhedsforanstaltninger ofte vil opgive og bevæge sig videre.

Desuden kan du skrue ekstra op for sikkerheden ved at vælge greb med lås eller lamineret glas i ruden. Uanset hvilken vinduesløsning du vælger, bør du dog have boligens stil med i overvejelserne. Du kan nemlig finde indbrudssikre vinduer, der giver et flot løft til facaden, uanset om dit hus er moderne eller klassisk i sit udtryk.

Flere gode råd til en tryg juleferie

1) Lys er godt – både indenfor og udenfor.
2) Husk at låse alle døre og lukke alle vinduer grundigt.
3) Gem værdierne væk, så de ikke er synlige udefra.
4) Fjern haveredskaber og stiger, som tyven kan bruge som ’arbejdsværktøj’.
5) Vasketøj, skrald og rod er godt. Det får det til at se ud som om, at nogen er hjemme.
6) Lav aftaler med dine naboer om at holde øje.

Kilde: VELFAC Tryghedsguiden

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

9 gode råd til vinterkørsel

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Efter flere dage med sne, slud og regnbyger er der god grund til at være forsigtig, hvis man bevæger sig ud i trafikken lørdag. Foto: Topdanmark.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Lørdag morgen er der igen risiko for sne- og isglatte veje. Forsikringsselskabet Topdanmark har de seneste dage oplevet en stigning i antallet af kollisioner og opfordrer derfor bilister til at holde ekstra god afstand.

Efter flere dage med sne, slud og regnbyger er der god grund til at være forsigtig, hvis man bevæger sig ud i trafikken lørdag – især i morgentimerne hvor DMI melder om risiko for sne- og isglatte veje.

Hos forsikringsselskabet Topdanmark har man siden onsdag, hvor snevejret ramte Danmark, oplevet en markant stigning i antallet af sager om kollisioner. Det gælder især sammenstød, som skyldes, at bilister ikke holder afstand. Således har antallet af påkørsler bagfra været mere end fordoblet i forhold til normalt.

-Vintersæsonens første sne volder altid problemer for en del trafikanter, og det kan vi aflæse direkte i skadesanmeldelserne, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark, i en pressemeddelelse.

Han opfordrer bilisterne til at være opmærksomme på især tre ting:

-For det første er det en god idé at skifte fra sommerdæk til vinterdæk. Derudover skal bilister huske at holde ekstra afstand til hinanden. Endelig bør man sørge for at afdugge ruderne ordentligt, så man kan se, hvad der foregår på vejen, siger Rasmus Ruby-Johansen.

De seneste døgn har Topdanmark oplevet travlhed ved telefonerne på grund af vintervejret, og det kan meget vel fortsætte hen over weekenden.

Ifølge DMI er det sikkert, at det bliver koldt til og med mandag.

9 råd til vinterkørsel

• Skift til vinterdæk af en god kvalitet, da det mindsker risikoen for ulykker.
• Stå op i god tid om morgenen og lyt til vejr- og vejmelding.
• Skrab altid is og sne af bilruder, lygter og spejle, før du kører.
• Tag afsted i god tid.
• Kør altid efter forholdene.
• Giv tegn i god tid, når du skal svinge eller skifte vejbane.
• Sænk farten og hold afstand.
• Medbring en sneskovl, startkabler, refleksveste og tæpper i bilen.
• Undgå at have tunge ting i bilens bagagerum.

Sådan gør du, hvis bilen glider

• Træd på koblingen.
• Løft foden fra speederen.
• Ret op og styr bilen ligeud.
• Brems i ét og højst et par sekunder.
• Slip bremsen og styr bilen ind på kursen – styr og brems eventuelt flere gange, men kun i korte øjeblikke. Hak dig gennem svinget.
• Sørg for at styre med bløde, rolige bevægelser.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

Boligejer: Husk dine vinterpligter

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Som boligejer i Danmark har du vinterpligter over for dine medborgere, når frost og sne sætter ind. Foto: Shutterstock.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kender du dine vinterpligter som boligejer? – Er uheldet ude, kan det koste dig dyrt, fortæller Thomas Jacobsen, tidl. ejendomsmægler og nuv. markedsdirektør hos RealMæglerne.

Som boligejer i Danmark har du vinterpligter over for dine medborgere, når frost og sne sætter ind. Det betyder i hovedtræk, at du er ansvarlig for snerydning af fortov og færdselsarealer ved dit hus.

Læs her RealMæglernes tre vinteranbefalinger til boligejere, som du med fordel kan hænge op som huskeseddel på køleskabet hen over vinteren:

Når sneen falder, skal du …

• sørge for, at fortov og færdselsarealer ved huset er ryddet for sne mellem kl. 7 og kl. 22 (fra kl. 8.00 om søndagen)

• fjerne istapper fra/ved dit tag, så de ikke rammer folk i hovedet

• sprede grus, salt el.lign. mod isslag på fortov og færdselsarealer

Man behøver blot at stikke snuden uden for hoveddøren for at bemærke, at det er blevet koldere i vejret, og landskabet flere steder er dækket af sne.

Derfor er det ifølge Thomas Jacobsen, markedsdirektør hos RealMæglerne, også nu, man skal begynde at indstille sig på vinterpligterne. I modsat fald kan det få alvorlige konsekvenser:

-Det er vigtigt, at man som boligejer følger sine vinterpligter. Skulle uheldet være ude, risikerer man at blive gjort erstatningsansvarlig. Dén, der er kommet til skade, kan gøre krav på udbetaling af erstatning for skader og fx tabt arbejdsfortjeneste, hvis man har forsømt sine pligter. Der kan også blive tale om erstatning for svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne mv., siger han.

Snevejr

Hold øje med vejrudsigten og undgå overraskelser.

Risikoen for slud og tøsne opstår, når kold luft presses ned over Danmark. Samtidig dannes der byger i den kolde luft, og disse byger kan stedvis falde som slud eller tøsne. Kigger man på gennemsnitsdatoen for den første sne i Danmark over de seneste 30 år, skulle sneen allerede være faldet omkr. den 11. november i år.

-Hvis du eksempelvis overvejer at tage i sommerhuset hen over juleferien, er det en god idé, at du laver en aftale med naboen eller andre, som kan ordne snerydningen og sprede grus eller salt for dig, mens du er væk, siger Thomas Jacobsen.

Skal sikre dig selv og andre

Fortov, indkørsel, havegang, trapper samt andre færdselsarealer foran huset skal ryddes. Det skal sikre dig, men det skal også sikre, at postbud, skraldemand, gæster mv. kan færdes sikkert ved din bolig.

Rydningen skal ske så hurtigt som muligt, efter sneen er faldet. Det betyder ikke, at du skal skynde dig hjem fra arbejde. Det skal blot gøres straks efter, du er kommet hjem.

Er der istapper på dit tag, som du ikke kan komme til, skal du sørge for at advare forbipasserende med afspærring og evt. skiltning. Herefter skal du hurtigst muligt få istapperne fjernet.

Vintersikring af boligen:

• Fjern fygesne fra loftet, hvis sneen er trængt ind

• Isoler vandrør på kolde lofter mv., så du undgår frostsprængninger

• Frigør ”frosne tagrender” for is, så smeltevand og nedbør ikke løber over og skader træ- og murværk på huset

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

Nu bliver Frøken Klokken tavs

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Den 30. november bliver Frøken Klokkens sidste arbejdsdag hos TDC NET. Fra 1970 og frem til 30. november i år har stemmen hos Frøken Klokken tilhørt Marianne Germer. Foto: ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Efter 82 år er en æra slut. Frøken Klokken tages ud af drift.

Den 30. november bliver Frøken Klokkens sidste arbejdsdag hos TDC NET. I 82 år har hun troligt forsynet danskerne med præcise klokkeslæt, og alene det første år blev der ringet 11,6 millioner gange til Frøken Klokken.

Det er siden da faldet betragteligt, og i dag er antallet af opkald en fjerdedel af, hvad det var for blot fire år siden. Dette afspejler den digitale udvikling, hvor brugen af telefonservices over fastnettet er blevet erstattet af andre muligheder.

Derfor har TDC NET valgt at sende tjenesten på en velfortjent pension ved udgangen af november i år, skriver TDC i en pressemeddelelse:

-Som en naturlig følge af den digitale udvikling er der i dag en række telefonservices, der ikke bliver brugt i lige så høj grad som tidligere, og som har et højt strømforbrug. Det gælder blandt andet Frøken Klokken. Antallet af brugere på tjenesten har været stødt faldende over de seneste år, da funktionaliteten er overtaget af eksempelvis mobiltelefoner, fortæller Robert Dogonowski, kommerciel direktør i TDC NET.

Udfasningen af Frøken Klokken er en del af den løbende modernisering af fastnettets produktionsplatforme, der skal sikre at både nutidens og fremtidens behov imødekommes. Samtidig er moderniseringen også en del af TDC NET’s rejse mod at blive CO2-neutral i 2030, da de ældre teknologier har et større strømforbrug.

Frøken Klokken gav danskerne en fælles tid

Engang var Frøken Klokken en teknologisk revolution. Idéen til Frøken Klokken kom fra Sverige, hvor man havde en lignende service med stor succes. I starten var tjenesten for KTAS’ abonnenter, men i takt med telefoncentralernes automatisering kunne hele landet ringe til Frøken Klokken på 0055. Med Frøken Klokken fik danskerne altså en fælles tid.

-Før Frøken Klokken måtte danskerne bruge de mere analoge metoder, hvis de ville have stillet armbånds- eller bornholmeruret. I København havde man på Skt. Nikolaj Kirke og senere på et pakhus i Frihavnen monteret en slags kugle, som hver dag klokken 12 middag faldt ned. Senere hjalp telegrafen med at få urene til at slå i takt. Men telefonen var det første og største gennembrud for elektrisk og lynhurtig kommunikation helt ud i hjemmene. Og med tiden mellem stort set alle danskere, siger Martin Johansen, udstillingschef hos ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation.

Frøken Klokkens stemme tilhørte oprindeligt Anna Edith Sommer-Jensen, men i 1970 blev systemet og stemmen skiftet. Den nye stemme blev Marianne Germer og frem til den 30. november, er det stadig de optagelser, der informerer om klokken på telefon 7010 1155.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her ses nogle af skaderne ved branden. Foto: BlumePress.
1123 dage siden

Stor gårdbrand ved Kolding

Bilen fik store skader ved uheldet. Foto: H.E. Haulrich.
Vamdrup1 dag siden

Bilist banker op bag i traktor

Den ene af kviktestcentrene i Region Syddanmark bliver placeret på Vejlevej 139 i Kolding og åbner torsdag den 2. december. Foto: Region Hovedstaden.
Kolding6 dage siden

Corona: Nu åbner nyt kviktest-center

Der bliver afsat penge til en udbygning af E45 rundt om Kolding for at sikre, at trafikken på den vigtige motorvej også i fremtiden kan afvikles. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Kolding3 dage siden

Motorvejen omkring Kolding skal udvides

På Ødis Kroge Vej ved Ødis finder du det hus, hvor det er absolut billigst, at blive husejer. Foto: Nybolig Kolding.
Ødis2 uger siden

Bliv husejer for en slik: Her er Danmarks billigste hus

Bilen sidder så meget fast i busslusen, at der skulle hjælp til at få den væk igen. Foto: BlumePress.
Kolding2 dage siden

Så skete det igen: Bil ender i bussluse

Foto: Pixabay (Modelfoto)
Vonsild3 dage siden

Dødsfald – 2. december 2021

1121 dag siden

Mand forsvundet med 8-årig datter: Er måske søgt mod Kolding

Kirkeibyen har rejst en ny bygning med 2.400 kvadratmeter, Samværket, på bakken i Seest ved siden af højskolen. Foto: Kirkeibyen.
Seest2 uger siden

Kirke- og kulturcenter med plads til 1.000 står klar

South City Gospel Choir, kirkens musikere og sangere sørgede fr underholdningen. Foto: BlumePress.
Kolding1 uge siden

Omkring 1.000 deltog i åbning af nyt kirke- og kulturcenter

Reklame

Tags

december 2021
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  

Populære artikler