Seks personer – heraf to dykkere fra Søværnet har torsdag gennemsøgt Kolding Å ved Søndergade i Kolding.
Baggrunden er efterforksningen i drabet af den 26-årige mand, der natten til 1. januar blev dræbt i det, som politiet kalder et voldeligt sammenstød, der skete i Rendebanen ved Borchs Gård. Manden døde af flere knivstik i ryggen – til trods for, at han blev kørt til behandling på Kolding Sygehus. Kvæstelserne var så alvorlige, at manden døde.
Hvorvidt dagens eftersøgning i Kolding Å gik ud på, at finde kniven, der blev brugt ved knivstikkeriet er uvist. Det ville politiet ikke bekræfte over for jv.dk.
En 35-årig mand fra Kolding er varetægtsfængslet og sigtet for drabet. Han nægter sig skyldig.
Se billederne øverst i artiklen…