Kolding Netavis

Efter blot et år: 26-årig koldingenser indtrådt som partner

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Anders Pedersen (t.v.) og Lasse Winther Jørgensen (t.h.) på kontoret i Kolding. Pressefoto.

Koldingenseren blev ansat i august 2020. Her blot et år efter er Anders Pedersen netop indtrådt som Partner i WeMarket Kolding.

Det er ikke mange 26-årige, der både har stiftet egen virksomhed og været indehaver af flere webshops ved siden af livet som studerende. Men Anders Pedersen fra Kolding er en af dem.

Og han satte ikke farten ned, da bacheloren var i hus, men fik direkte efter uddannelsen job hos marketingbureauet WeMarket i Kolding.

Blot et år efter, pr. 1. september 2021, er han indtrådt som partner i bureauet, og selvom det er gået stærkt, har det været helt rigtigt for både Anders Pedersen og WeMarket.

-Timingen var perfekt nu. Vi er inde i en god vækstperiode og at dele ansvaret ud vil kun give god mening på længere sigt. WeMarket Kolding er stadigvæk “ung”, og derfor har jeg mulighed for at komme med mine inputs til, hvor vi skal styre forretningen hen i fremtiden. Lasse har egenskaber, som jeg ikke har og omvendt, og derfor er vi et godt match til at hjælpe hinanden på hver vores områder. WeMarket består af gode mennesker, som kun vil det bedste for kunden, og værdierne er lige efter min bog. Der er god sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv og stemningen og samarbejdet internt er behageligt, forklarer Anders Pedersen i en pressemeddelelse.

Visioner for fremtiden

Der er allerede stærke visioner for bureauets fremtid hos den nyslåede partner, som ligeledes håber personligt at kunne bidrage til den fortsatte udvikling i WeMarket.

-Min vision er, at vi i WeMarket Kolding skal have Danmarks absolut bedste specialister indenfor digital marketing. Vi behøver ikke være de største, men vi vil gerne være de bedste! Kan vi indenfor 4 år sidde +10 personer i Kolding med hver deres område og med en sund forretning bagved, så har vi nået en milepæl. Personligt håber jeg, at jeg kan være med til at skabe en endnu større vinderkultur, som gavner vores kunder. WeMarket et godt sted at lære nye ting, fordi der er så mange dygtige medarbejdere i de forskellige afdelinger, og jeg glæder mig til at fortsætte med at lære og lære fra mig, lyder det fra Anders Pedersen.

Netop som Anders Pedersen er indtrådt som partner, har WeMarket Kolding ligeledes ansat Anders Lund som Google Ads Specialist.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel