Efter 33 år som direktør er det slut.
64-årige Ole Møller Hansen har været hos Dansk Kraft Emballage (i dag Smurfit Kappa A/S i Kolding, red.) i 46 år – heraf de 33 år som direktør.
Men torsdag var det slut. Det skete i forbindelse med en afskedsreception hos Smurfit Kappa i Kolding.
-Det er en fantastisk dag med så mange mennesker, der er kommet i dag. Det er meget mere end jeg havde forventet, fortæller Ole Møller Hansen til Kolding Netavis.
Blandt de fremmødte var tidligere fodboldlandstræner Sepp Piontek, Koldings borgmester Knud Erik Langhoff (C) og tidligere borgmester, Jørn Pedersen.
Ole Møller Hansen startede som kartonagearbejder på fabrikken for 46 år siden. Og blev så direktør for 33 år siden.
Nu skal tiden gå med, at passe virksomheder og ejendomme. Og så skal han passe virksomheden Techsoft, som han ejer sammen med sine børn.
Ole Møller Hansen har selv valgt, at fratræde stillingen som direktør.
Smurfit Kappa er en af Europas største producenter af papemballage. Det danske hovedkontor ligger på Jens Holms Vej i Kolding og har over 350 ansatte.
Per Frederiksen overtager stillingen fra Ole Møller Hansen. Per Frederiksen er i forvejen administrerende direktør for Smurfit Kappa i Norge og Sverige.
Se billederne øverst i artiklen…