Kolding Netavis

DSBs køreplan er en klar forringelse

Elo Christoffersen
Søren Rasmussen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), gruppeformand, Primulavej 7, 6000 Kolding.

DSB har lavet en ny køreplan. Den forringer særligt togforbindelserne fra Vamdrup, Lunderskov og Vamdrup til Fyn og Sjælland.

Lokalrådene i Vamdrup og Lunderskov har gjort opmærksom på det store problem, og påpeget hvordan det generer borgerne og negativt påvirker centerbyernes fremtid som bosætningsområder.

Dansk Folkeparti har rejst sagen i Byrådets Økonomi- og Strategiudvalg, hvor den blev behandlet den 21. januar. Sydtrafik havde i den forbindelse indhentet en udtalelse fra DSB. Den sagde klart at DSB ingen planer har om, at ændre køreplanen. Tværtimod. De vil forsætte med forringelserne i 2026.

Udvalget blev enige om, at lave en henvendelse til DSB, gerne med opbakning fra andre Byråd, med argumentation imod forringelserne og krav om ændring. Vi vil også lave henvendelser til Folketingspolitikerne, så vi kan få størst mulig opmærksomhed og opbakning.

Køreplanen er en reel skandale. DSB er til for de rejsende fra alle dele af landet, det har de helt glemt. Det er fortvivlende, at DSB skærer store dele af Syd- og Sønderjylland af de direkte og mest benyttede forbindelser, mod bl.a. Odense og København. I en tid hvor alle har fokus på grøn omstilling, miljø og klima, er brugbar offentlig transport en vigtig del. Jo flere der benytter offentlig transport, jo bedre for miljøet. Når DSB så gør det langt mindre attraktivt for hele landsdele, at benytte tog, bliver resultatet det modsatte, og så bør Folketinget gribe ind.

Min opfordring er at flest muligt henvender sig til DSB og gør opmærksom på utilfredsheden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel