Kolding Netavis

Donerer millionbeløb til kulturhus i Vamdrup

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Kulturhuset "Vores Hus" i Vamdrup, som Tegnestuen Mejeriet i Kolding har lagt ide og streg til.

Lokal virksomhed gør nyt kulturhus i Vamdrup til virkelighed.

Vamdrup-virksomheden, Dansk Auto Logik’s Fond donerer 5,7 millioner kroner til et nyt kulturhus Vamdrup, kaldet ”Vores Hus”.

Det blev afsløret på et pressemøde mandag eftermiddag i Vamdrup Kino, skriver netavisen sebro-press.

I mere end fem år har Vamdrup Kino arbejdet med planer om at skabe et kulturhus midt i Vamdrup. Og nu er målet nået. Finansieringen er på plads. Donationen fra Auto Logik rækker nemlig helt ud, så projektet nu kan gennemføres.

Det er lokal forretningsmand, som har formidlet kontakten mellem virksomhedens fond og kino-folkene, som står bag projektet.

Kino-folkene har gennem 10 år selv sparet 900.000 kroner op til formålet, og siden har også Kolding Kommune og Jens Holms Biblioteksfond givet midler til projektet.

Endvidere har det spændende kulturprojekt i Vamdrup også modtaget to millioner kroner, fra Kolding Kommune i forbindelse med budgetaftalen for 2021.

Det er Tegnestuen Mejeriet i Kolding, der har lagt ide og streg til huset, som ud over Vamdrup Kino kommer til at rumme Vamdrup Bibliotek, multisal, foyer og mødelokaler.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel