Kolding Netavis

Donationer til mere trivsel og tryghed

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

TryghedsGruppens regionale råd har uddelt nye donationer til gavn for trygheden i Region Syddanmark.

Der er uddelt 5,2 millioner kroner til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen. Heraf er 3,3 millioner kroner målrettet indsatser i Syd- og Sønderjylland.

Nedenunder kan du se, hvem der har fået donationer her i Kolding-området.

Børn og unge skal udfolde deres potentiale

TrygFonden arbejder for, at alle børn og unge kan leve et liv, hvor de trives fysisk, mentalt og socialt og rustes til uddannelse, så de kan udfolde deres potentiale og leve et godt og sundt liv. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter og aktiviteter målrettet børn og unge i Syd- og Sønderjylland:

-GAME Denmark – indsats i bl.a. Esbjerg, Kolding og Sønderborg, “Fritidsfællesskaber for alle”, 950.000 kr.

-KFUM’s Sociale Arbejde – projekt i Kolding og Esbjerg, “Go Gaming 2.0”, 264.460 kr.

-KFUM’s Sociale Arbejde i Kolding, “Gademix – fritidsliv for udsatte børn”, 58.900 kr.

Voksne skal kunne leve et trygt og sundt liv

Et mål for TrygFonden er, at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil, have et trygt arbejdsliv og deltage i positive fællesskaber. Med det for øje har følgende ansøgere modtaget støtte til gavn og glæde for voksne syd- og sønderjyder.

-Blå Kors Danmark i Kolding, “Fra udsathed til bæredygtighed”, 331.000 kr.

Tryghed i hverdagen

At folk træder til og hjælper hinanden, når der er behov for det, er vigtigt for at skabe tryghed. Som led i arbejdet for, at flere bliver i stand til at hjælpe sig selv og andre, har det regionale råd valgt at donere midler til følgende i Syd- og Sønderjylland:

-FGU Kolding & Vejen, “Udendørs hjertestarterskabe”, 15.000 kr.

-Boligforeningen AAB Bovia afd. 74 i Kolding, “Træningsdukke Anna”, 3.000 kr.

Næste frist for ansøgning om midler hos TryghedsGruppens regionale råd i Region Syddanmark er den 1. september.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel