Donationen blev overrakt fredag.
En ny handicapvenlig aktivitetsbane i Vonsild bliver nu en realitet efter at have været på tegnebrættet uden finansiering i flere år.
Vonsild Fodboldklub modtog fredag en donation på 200.000 kroner fra Salling Fondene via Bilka Kolding. Pengene skal gå til at etablere en handicapvenlig aktivitetsbane ved Vonsild Skole, der kan benyttes af alle byens borgere.
Det er Bilka Kolding, der har indstillet projektet, som også skal være med til at styrke det lokale fællesskab og sammenhold.