Kolding Netavis

Dohrmann afhørt i Meld-sagen: -Jeg vidste intet

Jørn Dohrmann er skiftet fra Dansk Folkeparti til De Konservative. Pressefoto.

Jørn Dohrmann fra Drenderup ved Vamdrup afviste kendskabet til Meld-konference.

Tidligere folketingsmedlem og EU-politiker – og tidligere DF-politiker, Jørn Dohrmann fra Drenderup ved Vamdrup, var tirsdag formiddag i retten i Lyngby.

Her skulle han vidne for anklageren i sagen mod Morten Messerschmidt, der er tiltalt for svindel med offentlige midler i Meld-sagen – i alt omkring 100.000 kroner.

I følge Messerschmidt selv var der en EU-konference i forbindelse med DF’s sommergruppemøde i Skagen. Men i retten i Lyngby er der ikke megen opbakning til Messerschmidt fra de indkaldte vidner, som Anklagemyndigheden fører frem i sagen.

Jørn Dohrmann afviste blankt ved retten i dag, at han ikke kendte til nogen konference i Meld-regi.

-Nej, jeg var inviteret til et sommergruppemøde, og det var sådan, jeg så det. Jeg erindrer ikke at have holdt et oplæg på en konference, sagde Dohrmann i følge eb.dk.

I følge Jørn Dohrmann opdagede han først i 2015, at han var medlem af Meld. Dokumenter dukkede op fra Messerschmidts kontor og Dohrmann blev bedt om, at skrive under på nogle papirer. Det nægtede Dohrmann.

Også Kim Christiansen, Dorthe Ullemose og Henrik Brodersen har også fortalt i retten, at de ikke var vidende om en Meld-konference. Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup har tidligere fortalt i retten, at der ikke var en særskilt Meld-konference.

Sagen mod Morten Messerschmidt afsluttes på fredag, hvor der formentlig bliver afsagt dom.

Tagget med:
Del denne artikel