Kolding Netavis

Dømt for uagtsomt manddrab i trafikken

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til dommen.

Retten i Kolding dømte onsdag en 22-årig mand fra Give for uagtsomt manddrab i trafikken og for særlig hensynsløs kørsel ved bevidst at sætte sig ud over andre trafikanters sikkerhed ved bl.a. at foretage overhaling i tæt tåge.

Den 20. september 2020 på Grindstedvej i Billund ramte den 22-årige frontalt ind i en knallert med en 15-årig dreng. Sammenstødet skete i knallertens vognbane, og den 15-årige afgik ved døden på stedet.

Retten idømte den 22-årige 1 år og 4 måneders fængsel, 5 års ubetinget frakendelse af førerretten og erstatning til den 15-åriges forældre, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den dømte udbad sig betænkningstid i forhold til dommen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel