Kolding Netavis

Døgnrapporten: Flere indbrud

Natten til søndag har der været flere indbrud i Kolding og omegn.

Der har natten til søndag og søndag morgen været indbrud flere steder i Kolding-området.

Klokken 04.55 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en rude var knust i en terrassedør i et hus på Havevej i Bjert. Forinden havde gerningsmanden forsøgt, at bryde døren op, hvilket mislykkedes. Der er endnu ikke overblik over, om der er stjålet noget.

En vaks borger opdagede søndag klokken 08.04, at flere ruder til sløjdlokalet hos Bramdrup Skole i Bramdrupdam var ødelagte. Det vides endnu ikke, om der er stjålet noget.

En virksomhed på Skamlingvejen i Sjølund har haft ubudne gæster. En rude er blevet knust i døren. Tyven har derefter været inde i et mødelokale og køkkenet. Man har endnu ikke overblik over, om der er stjålet noget.

Tagget med:
Del denne artikel