Kolding Netavis

DMI varsler: Vi får besøg af “Nora”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Stormen har fået navnet “Nora”.

Endnu et stormlavtryk er på vej mod Danmark. Sent fredag aften og natten til lørdag vil stormen “Nora” feje henover landet – og vil mellem klokken 22 og 07 ramme Kolding-området, oplyser DMI.

DMI har udsendt et varsel for blandt andet Kolding-området. DMI forventer stormende kuling 20-23 m/s fra vest med vindstød af stormstyrke 25-28 m/s. Vindstød af stormstyrke kan medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik, skriver DMI.

Her i området ligger vi tæt på den linje, hvor vindstødene skifter fra stormstyrke til orkanstyrke. Det er blandt andet varslet for Haderslev Kommune.

Da lavtrykket stadig er i sin spæde udvikling, er der dog stadig noget usikkerhed omkring den præcise bane, skriver DMI videre.

Grafik: DMI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel