Kolding Netavis

DMI udsender varsel om “voldsomt vejr”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Christiansfeld
Foto: JH.

Der er udsendt et varsel, der gælder her i løbet af lørdagen.

DMI har udsendt et varsel i kategorien “voldsomt vejr”. Der varsles om lokale skybrud og tordenbyger. Varslet gælder lørdag fra klokken 16-24 og gælder blandt andet for Kolding og omegn.

Der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

Forholdsregler ved skybrud og torden

Ved skybrud og torden skal du være opmærksom på, at lavtliggende områder som eksempelvis kældre, vejbaner og viadukter kan blive oversvømmet. Du skal tilpasse farten til sigtbarheden og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre.

Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer.

Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som for eksempel fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel