Kolding Netavis

DMI: Dette kan ske i weekenden

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

DMI har udsendt et forvarsel til, hvad er kan ske i weekenden.

I weekenden kan der være forhøjet vandstand – blandt andet i det sydlige Lillebælt. Dermed gælder det også for Kolding-området.

DMI har derfor udsendt et forvarsel om forhøjet vandstand. Årsagen er flere dage med kraftig vind fra øst.

I løbet af torsdagen forventes øget vind, op til kulingstyrke, og fredag forventes vinden at nå hård kuling, i den sydlige del stedvis stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Det er først i løbet af søndagen, at vinden forventes at aftage til under kulingstyrke.

Den kraftige østlige vind betyder, at der især i den sydlige del af Lillebælt, Østersøen og den Sydøstsjællandske kyst vil blive presset en stor mængde vand ind på kysterne fra den Botniske Bugt. Det oplyser meteorolog Mette Wagner på DMI’s hjemmeside.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor høj vandstanden bliver. Men vandstanden menes, at nå over varslingskriteriet. Det betyder, at vandstanden mindst vil være 1,25 meter over daglig normal vandstand.

DMI holder øje med udviklingen og vil udsende et decideret varsel, hvis udviklingen går hen mod meget høj vandstand.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel