Der kan igen komme skybrud – blandt andet over Kolding-området, advarer DMI i et varsel.
Lørdag er der igen risiko for kraftig regn og skybrud. Det advarer DMI om i et vejrvarsel.
Varslet gælder store dele af Danmark – også Kolding-området, hvor der ved kraftig regn kan falde mellem 25 og 35 millimeter på 6 timer og ved skybrud mere end 15 millimeter på 30 minutter.
Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.
Varslet gælder lørdag fra klokken 9-19.
Vejret lørdag byder ifølge DMI på mest skyet og en del byger, der kan være kraftige til dels med torden og skybrud. Temperaturer mellem 17 og 19 grader.
DMI risiko for kraftig regn og skybrud. : https://t.co/HsShtHFM2H pic.twitter.com/QgKnLGYzps
— DMI (@dmidk) 10. august 2018