DMI advarer mod voldsomt vejr

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 4 august 2022
Opdateret 04/08/22 19:41
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

DMI har torsdag udsendt en advarsel om voldsomt vejr, som også kan ramme Kolding-området.

Voldsomt vejr. Sådan lyder advarslen fra DMI i et vejrvarsel om torsdagens vejr fra torsdag eftermiddag 15.45 til torsdag aften klokken 22. Der er nemlig risiko for kraftig regn, lokale skybrud og tordenvejr. Det gælder også i Kolding og omegn.

Vejret

Der er i Jylland frem til i aften risiko for kraftig regn og kraftige byger der kan være med torden, hagl og kraftige vindstød.

En koldfront fra Skagerrak, mod sydvest, langs Nordvestjyllands kyst og ud over Nordsøen, bevæger sig langsomt mod øst og ventes sent i aften fra Gøteborg, over Kattegat til Sønderjylland.

I forbindelse med fronten vil der være regn og byger der kan være kraftig og med torden.

Ud på eftermiddagen og i aften vil der også foran koldfronten, i det østlige og sydlige Jylland, være risiko for kraftige byger med torden, hagl og kraftige vindstød.

Der kan i forbindelse med regn og byger lokalt falde mere end 24 mm på 6 timer. Der er endvidere en mindre risiko for lokale skybrud, hvilket betyder mere end 15 mm nedbør på en halvtime.

Bygerne ventes dog bevæge sig relativt hurtigt hvorfor risikoen for skybrud er lille, oplyser vagthavende meteorolog, Martin Lindberg.

OPDATERING

DMI oplyser ved 19.35-tiden, at varslet nu er ophørt.

Grafik: DMI.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel