Kolding Kommune går nu i dialog med lodsejere, brugere og andre involverede for at undersøge opbakningen til en fredning af et stort bynært naturområde.
På et møde 1. april besluttede politikerne i Plan-, Bolig- og Miljøudvalg at bede forvaltningen gå i gang med at lave en forundersøgelse. På baggrund af den vil politikerne senere tage endelig stilling til, om Kolding Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening skal søge Fredningsnævnet om at få det bynære naturområde fredet.
– Det er en længere proces at få gennemført en fredning. Men nu går vi i gang. Fredning er den stærkeste beskyttelse, vi kan give et område, og vi ønsker at være meget ambitiøse, når det gælder om at sikre Marielund områdets enestående rigdom af dyr, planter og svampe til fremtidige generationer. Men det er vigtigt for os at fredningen sker i tæt dialog med lodsejere og brugere, derfor bliver det også et vigtig punkt i forundersøgelsen, fortæller formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Birgitte Kragh, i en pressemeddelelse.
Dialog, involvering og frivillighed
Det område, som overvejes fredet, består af Marielundskoven, Kolding Skov, Bramdrupdam Skov samt arealer op mod Lilballe Skov – i alt 280 hektar. 70 pct. af arealet er ejet af kommune, region og stat, mens de resterende områder er på private hænder hos knap 30 private lodsejere.
Det bliver op til den enkelte private lodsejer, om hans/hendes jord helt eller delvist skal være omfattet af fredningen.
– Det er vigtigt for os, at arbejdet med en kommende fredning sker i dialog og gennem frivillighed. Vi havde i marts måned indkaldt til orienteringsmøde, hvor vi ville orientere lodsejerne om visionen og give svar på nogle af de spørgsmål, som projektet rejser. Det møde måtte desværre udsættes på grund af coronakrisen, men vi vender selvfølgelig tilbage med invitation til et nyt møde. Vi vil også tilbyde hver lodsejer et besøg på deres jord, hvor vi uddyber, hvad en fredning betyder, og hvilke værdier, der evt. kunne være af interesse at beskytte på deres areal. Men det er altså frivilligt, hvorvidt lodsejeren i sidste ende vil være med, siger Birgitte Kragh.
De private lodsejere, som ønsker at være med i fredningen, vil modtage en erstatning. Erstatningen er en kompensation for de indskrænkninger, som fredningen medfører for den enkelte lodsejer.
Det videre forløb
Ud over dialogen med lodsejerne kommer det videre forløb til at indeholde møder og workshops med de mange forskellige brugere af området.
– Alt det kommer vi tidligst i gang med efter sommerferien, men vi er helt med på, at en vellykket fredning kræver, at alle relevante parter bliver involveret og får mulighed for at sætte deres præg på fredningen. Heldigvis er det jo ikke sådan, at vi lægger op til at lukke ned for nogle af de aktiviteter, som foregår der i dag. Fredningen handler snarere om at finde nogle løsninger sammen, så der kommer lidt tydeligere rammer for, hvad vi bruger de forskellige dele af Marielundområdet til, understreger Birgitte Kragh.
Forundersøgelsen ventes afsluttet om et par år. På det grundlag tager byrådet stilling til, om man skal gå videre og udarbejde et konkret forslag til fredning. Fredningsforslaget behandles i sidste ende af Fredningsnævnet.
Realistisk set kan en fredning ikke ventes gennemført før i 2026.
