Kolding Netavis

DF har valgt borgmesterkandidaten

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik

Dansk Folkeparti i Kolding Kommune har netop afviklet opstillingsmøde til det kommende byrådsvalg, der skal afholdes den 16. november 2021.

Viceborgmester Søren Rasmussen blev uden modkandidat valgt, som Dansk Folkepartis borgmesterkandidat. Søren Rasmussen har ved de tre foregående valg til byrådet, været i spidsen for sit parti og det har hver gang sikret Dansk Folkeparti posten som viceborgmester og en stribe andre tunge poster.

Partiet valgte ved samme lejlighed også de næste fem på listen, der kom til at se således ud:

1. Viceborgmester Søren Rasmussen
2. Studerende Laura Guldager
3. Byrådsmedlem Molle Lykke Nielsen
4. Vognmand Kristian Kruse
5. Revisor Jackie Damkjær Hansen
6. Kirkesanger Mariane Hansen

– Jeg er både meget glad og meget ydmyg, over at være blevet genvalgt som Dansk Folkepartis borgmesterkandidat. Det bliver et meget spændende byrådsvalg, hvor der åbner sig interessante muligheder for, at lægge en ny kurs for hele Kolding Kommune. Det er dog rigtig meget arbejde, der skal gøres endnu inden valgkampen. Vi kan ikke sætte udviklingen i stå et helt år. Så vi bliver i arbejdstøjet og holder foden på speederen, det kan man roligt regne med, siger Søren Rasmussen i en pressemeddelelse.

God blanding af erfaring og fornyelse

Lokalformand Gunner Nielsen er også meget glad for, at de første kandidater er på plads:

– Vi har fået en god blanding af erfaring og fornyelse. Søren Rasmussen er jo den borgmesterkandidat, med mest erfaring i byrådsarbejdet. Det giver ro og stabilitet for os, vi er bare så klar til kamp.

Dansk Folkepartis bestyrelse har fået mandat til supplere listen med yderligere kandidater frem mod valget og flere er allerede i kikkerten.

Mødet blev afviklet i Parkhallen i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *